Retten til kunstnerisk frihed og kreativitet

  

Alfons Karabuda om UNHRCs rapport og nytten af den

 
Alfons Karabuda er komponist og formand for SKAP (Sveriges kompositörer och textförfattere) og præsident for de europæiske komponistforeninger i ECSA. Han præsenterede rapporten fra FN’s menneskerettighedsråd ved Safehaven-konferencen i Malmö den 12. november. Her følger præsentationen i en let redigeret version.

Allerede i min tidlige barndom var ytringsfriheden ikke bare et teoretisk spørgsmål, men helt konkret til stede i mit liv. Når jeg rejste sammen med mine journalistforældre, ofte til verdenshjørner i radikal forandring eller udvikling, hørte jeg jævnligt om kulturskabere, som blev udsat for vold, nogle af dem nære venner til familien. Og jeg husker, da jeg som ung dreng fik nyheden fra min far om at den hyggelige mand, som mange gange havde spillet guitar og sunget hjemme hos os, var blevet tortureret og myrdet. Billedet af hvordan militæret skar fingrene af ham inden de skød ham og efterlod ham i en grøft uden for Santiago har for evigt ætset sig fast i mig. Jeg taler selvfølgelig om Victor Jara.

Så det var let for mig at sige ja, da jeg sidste år blev bedt om at hjælpe specialrapportøren Farida Shaheed i hendes arbejde med den første FN-rapport nogensinde om kunstnerisk frihed og kreativitet.

Rapporten tager de mangefacetterede måder op, som retten til kunstnerisk frihed og kreativitet kan indskrænkes på. Kunstneres stemmer bliver bragt til tavshed med forskellige midler og på forskellige måder hver dag. De bagvedliggende motiver er som oftest politiske, religiøse, kulturelle eller moralske, eller de skyldes økonomiske interesser. Nogle gange er det en kombination.

Kræver FN dermed specielle rettigheder for kunstnere? Nej. Men FN anerkender at kunstnere, inden for alle kunstarter, er udsat for en særlig risiko pga deres arbejde, hvor de i fuld synlighed i det offentlige rum engagerer sit publikum. Særlig opmærksomhed er påkrævet for at sikre at kunstnerne får de samme rettigheder som alle andre.

Jeg blev inddraget i arbejdet som ekspert på kunstneriske rettigheder, dvs. både ytringsfrihed og ophavsret, herunder ikke mindst de idéelle rettigheder. Jeg var eneste repræsentant for en kunstnerorganisation. De andre kom fra menneskerettigheds organisationer, nationale kunstråd og parlamenter, og der var også et par individuelle kunstnere med i ekspertgruppen. For at samle oplysninger udsendte Farida Shaheed endvidere et spørgeskema til FNs medlemslande og der kom bidrag fra mange interessenter, f.eks. nationale menneskeretsorganer, nationale kunstråd og UNESCO, som også støttede hende i arbejdet med rapporten.

Jeg er glad at for kunne sige, at det er lykkedes for specialrapportøren, som måtte overveje mange, meget forskellige synspunkter på emnet, at afveje de forskellige interesser samtidig med at hun bevarede den universelle interesse for ytringsfrihed og kreative udtryk i centrum. Det er for mig ingen tvivl om, at lobbying for egne interesser er lige så almindelig i FN, som på enhver anden markedsplads for synspunkter, interesser og positioner. Når man læser rapporten skal man huske, at det var en balanceakt at producere dele af den.

Efter en af mine præsentationer i FN under arbejdet var feed-backen fra nogle af medlemsstaternes delegater overraskende. Efter at have givet deres "fulde støtte" til kunstnerisk frihed, mente nogle stadig, at det er kunstnerens ansvar ikke at oprøre eller forstyrre andre. Som en delegat formulerede det: Er det ikke nok for kunstneren bare at underholde? Delegaten henviste til kunstens incitament, et centralt element for nogle regimer, som vil retfærdiggøre censur eller andre former af sanktioner med kunstnere.

Rapporten har 3 hoveddele: en diskussion om centrale rammer for lovgivningen, en baggrundsbeskrivelse af den globale situation i dag, samt FN’s anbefalinger til medlemsstaterne.

I afsnittet om de juridiske rammer præsenteres universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter, dvs. de konventioner og andre aftaler, som er til rådighed, bl.a. inden for UNESCO. I denne del diskuteres også begrænsninger af den kunstneriske frihed, og hvornår sådanne begrænsninger kan accepteres. I følge artikel 19 i Den Internationale Konvention for Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), kan ytringsfriheden, herunder den i kunsten, udsættes for visse restriktioner, som er fastlagt i lovgivningen og nødvendige af hensyn til andres rettigheder eller ry, eller for at beskytte den nationale sikkerhed, eller den offentlige orden, folkesundhed eller moral. Rapporten konstaterer, at nogle landes forfatninger er i overensstemmelse med ICCPRs artikel 19, mens andre desværre går betydeligt længere i deres restriktioner.

Rapportens anden del, om den globale situation i dag, blev livligt diskuteret under arbejdet. At beskrive situationen, og at problematisere den, er en vanskelig opgave for enhver, og næsten umulig for repræsentanter fra medlemsstater, hvor synet på kunstnerisk ytringsfrihed adskiller sig fra FN’s og UNESCO’s konventioner.

Rapporten afslører den kunstneriske censurs kerne - at hindre kunstnere fra at tage del i eller tilskynde til fremskridt. Som den store iriskfødte britiske dramatiker George Bernard Shaw udtrykte det: Al censur eksisterer med henblik på afholde nogen fra at udfordre gængse opfattelser, og eksisterende institutioner. Fremskridt kommer ved at udfordre gængse opfattelser og gennemføres ved at fortrænge eksisterende institutioner. Heraf følger at den første forudsætning for fremskridt er at fjerne al censur.

Denne del beskriver dem, der bliver berørt - de aktører, som indfør restriktioner og skaber forhindringer, som undertrykker politiske afvigelser, religion og sager som har med køn, seksualitet eller seksuel orientering at gøre. Denne del diskuterer også forskellige tiltag og praksis af betydning for retten til kunstnerisk frihed, såsom utydelige regler, forhåndscensur, klassificering af film, regler om brugen af det offentlige rum, begrænsninger af mobilitet og økonomiske og finansielle emner, som begrænsed adgang til statslig støtte og nedskæringer af finansiel støtte, "markedets censur", tvungne kontrakter og overtrædelser af de ideelle rettigheder (Droit moral).

Det er vigtigt at huske at kunstnerisk frihed, lige som alle menneskerettigheder, er lige så vigtig i det nordlige Europa, som hvorsomhelst i verden. Det er let at se, hvordan ytringsfriheden bliver angrebet i udemokratiske systemer. Men det er næsten lige så let at glemme, at ytringsfriheden bliver angrebet dagligt også i den del af verden, som er nære os, og i vores egne lande.

Af denne grund, diskuterer rapporten også skaberens stilling ifm kontrakter. At selskaberne tager de kunstneriske rettigheder fra den enkelte kunstner - ytringsfrihed og ophavsret, ikke mindst de ideelle rettigheder - er et universelt problem. Menneskerettigheder, herunder kunstneriske rettigheder, bør ikke indgå i kontraktforhandlinger. Disse rettigheder skal bevares tæt på den enkelte kunstner.

Rapporten afsluttes med at præsentere FN’s anbefalinger til medlemsstaterne om kunstnerisk frihed og kreativitet. Anbefalingerne fokuserer på princippet om at kunstnerne og alle som beskæftiger sig med kunstnerisk aktivitet skal omfattes af den samme lovgivning som alle andre. Disse love bør formuleres præcist og i overensstemmelse med international menneskerettighedsstandard.

Udover at præsentere en række anbefalinger vedrørende rapportens 2. del om den globale situation, så kræver anbefalingerne, at medlemsstaterne til fulde implementerer UNESCOs rekommendation vedr. kunstnerens status. Endelig anbefaler man de nationale menneskerettigheds organisationer og NGOer at systematisk dokumentere overtrædelser af retten til kunstnerisk frihed og kreativitet, at præsentere dokumentationen for relevante nationale og internationale institutioner, og at støtte kunstnere, som er truet.

Så, hvad sker der nu? UNHCR’s intentioner er klare: Rapporten skal bruges i arbejdet på at fremme retten til kunstnerisk frihed og kreativitet i alle medlemslande. Anbefalingerne skal implementeres. Selvfølgelig er der medlemslande med regeringer, som ikke ønsker det, og dem må vi nærme os samlet fra international side. Vi må vise solidaritet.

Men vi skal også have orden i vores eget hus. Som NGOer må SKAP og ECSA og andre kunstnerorganisationer bruge rapporten og FN’s anbefalinger til at varetage sine medlemmers og medlemsorganisationers behov. På området ideelle rettigheder, den ikke økonomiske del af ophavsretten, ser vi hvordan individuelle skaberes rettigheder bliver overtrådt hver dag.

Droit moral, som sammen med ytringsfriheden beskytter retten til egne ord eller udtryk, angribes hovedsaglig af økonomiske interesser, som vil overtage alle skaberens rettigheder - helt enkelt for at kunne hævde ejerskab til hans eller hendes værk. Denne rapport fremholder klart, at ophavsretten er vigtig for at kunne sikre retten til den enkelte kunstners udtryk uden at det bliver manipuleret med budskabet.

Paul Brickhill, en mester på kunstneres rettigheder og initiativtager til Harare bogkafé, en kulturel platform i Zimbabwe, og en kær ven til mig, har udtrykt det vel: Vi har ytringsfrihed. Men det er bare det, at vi ikke har frihed efter at have ytret os.

Vi må også være bevidste om de strukturelle problemer, som kan begrænse mulighederne for visse grupper. I nogle lande er problemerne tydlige, andre steder i mindre grad. I alle tilfælde må vi aktivt arbejde for at bekæmpe diskriminering pga grund køn, etnicitet eller religiøst tilhørsforhold. Det gælder samfundet som helhed og for vores specifikke område. Derfor vil SKAP specielt fokusere på diversitet og ligestilling inden for musikindustrien i 2014.

Lad mig afslutte med at bede jer alle at læse rapporten, at bruge den på en måde, som jeres organisation eller I selv kan have glæde af, og at udsprede kendskabet til den. Bare ved at udstille trusler mod retten til kunstnerisk frihed og kreativitet, og bare ved at promovere de universelle anbefalinger, kan vi lykkes i vores vanskelige mission. Lad os gøre det sammen.

Tak!

Præsentationen er oversat fra engelsk og redigeret.
 

Læs også

Nyhedsbrev nr. 88 - april 2016
29. april 2016
...
Læs mere
Nyhedsbrev nr. 87 - februar 2016
4. februar 2016
...
Læs mere
Attentatet mod Charlie Hebdo
8. januar 2015
Det franske ugentlige magasin Charlie Hebdo har siden 1970 kritiseret magten gennem satire - en krit...
Læs mere
Bevar DR Underholdningsorkesteret!
7. oktober 2014
Her til morgen modtog kulturminister Marianne Jelved en håndtaske med de første 40.000 underskrift...
Læs mere
TTIP og kulturen
3. september 2014
English version below! 70 deltagere fra 10 lande diskuterede kulturens og mediernes position i de...
Læs mere
Helle Thorning-Schmidt åbnede Rosengade
13. juni 2014
Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i festlig dialog med Anders Breinholt åbnede for...
Læs mere
Ny diskussion om den nye lov
27. maj 2014
Kunststøtten er igen til diskussion. Nogle politikere ønsker at en kunstners samlede økonomi skal...
Læs mere
Nordisk støtte til Islands Kunstnerråd
13. december 2013
Det islandske kunstnerråd BIL kæmper i øjeblikket for at undgå at Public service-stationen RUV k...
Læs mere
Yahya Hassans ytringsfrihed
22. november 2013
Dansk Kunstnerråd deler den harme, der fra mange sider er blevet udtrykt over dels overfaldet på o...
Læs mere
Folkeskolereformen
18. september 2013
Dansk Kunstnerråd har indsendt følgende svar til Undervisningsministeriets høring den 18. septemb...
Læs mere
Lige konkurrencevilkår, tak!
13. september 2013
Bo Lidegaards PS analyse-indlæg i avisen 8.9. om problemet med firmaer, der sælger e-bøger fra ud...
Læs mere
Dansk kultur fremmer turismen og væksten
22. juli 2013
Politiken 5.7. beretter om kulturens betydning for turismen. Artiklen nævner ikke ikke en ny rappor...
Læs mere
Hold kulturen udenfor frihandelsforhandlingerne!
12. juni 2013
På fredag den 14. juni skal EUs handelsministre fastlægge forhandlingsmandatet for de kommende for...
Læs mere
EUs mandat til TAFTA-forhandlingerne
30. april 2013
Dansk Kunstnerråd har den 30.4 henvendt sig til Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og ...
Læs mere
Udtryksfrihed
2. april 2013
Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine ...
Læs mere
Hver skole skal have en politik for kunst og håndværk!
27. marts 2013
Dansk Kunstnerråd og lærerorganisationerne for de praktisk/musiske fag har henvendt sig til Børne...
Læs mere
Apple 2
5. februar 2013
Endnu en gang demonstrerer Apple sin ureflekterede, snæversynede og provinsielle mangel på holdnin...
Læs mere
Offentliggørelse af ansøgere til Statens Kunstfond
23. januar 2013
Følgende henvendelse er sendt til Marianne Jelved, Alex Ahrendtsen, Simon Emil Ammitzbøll, Jørgen...
Læs mere

Dansk Kunstnerråd - Kronprinsessegade 34 B, 2 - DK-1306 København K
Tel: (+45) 35 38 44 01 - Fax: (+45) 35 38 44 17