Dansk Kunstnerråd sendte følgende høringssvar til Kulturministeriet d. 7. januar 2005:

Kommentarer til de foreslåede ændringer af Musikloven og Teaterloven, samt den ny Lov om ændring af en række love på Kulturministeriets område


Dansk Kunstnerråd kan først og fremmest konstatere, at tilblivelsen af kommunalreformen ikke sker med udgangspunkt i kunst- og kulturlivets behov. Områdets institutioner og aktiviteter karakteriseres netop af stor mangfoldighed, og af denne grund finder vi, at det fortsat bør være muligt at løse opgaver på alle niveauer. De nye regioner bør have mulighed for at varetage opgaver på kulturområdet, når det er mere hensigtsmæssigt at de løses på dette niveau end af staten eller de nye større kommuner.

Armslængden er det bærende princip når det gælder fordeling af kulturmidler og rådgivning af de politiske beslutningstagere. Det er imidlertid meget tvivlsomt, om der er et tilstrækkeligt antal kunstfagligt kompetente personer til stede i kommunerne - specielt med tanke på, at de skal udskiftes efter en kort årrække. Lokale billedkunst- og musikudvalg bør derfor oprettes på regionalt niveau og ikke af en eller flere kommuner. Og de bør være lovpligtige.

Det er godt, at det bliver obligatorisk for kommunerne at drive musikskoler, og at standarden bliver defineret i lovgivningen. Men det er afgørende, at de statslige tilskud til musikskolerne øremærkes eller evt. formidles direkte til de enkelte skoler. Erfaringerne fra Biblioteksområdet og Folkeskolen viser desværre, at de gode intentioner risikerer at negligeres, når finansieringen sker via bloktilskud, som for øvrigt jo ikke beregnes på baggrund af kulturpolitiske faktorer. Det kunne for øvrigt være en god idé at sikre biblioteksområdet bedre, når der alligevel skal reformeres.

På teaterområdet sker der en uhensigtsmæssig opdeling af institutioner, som menes at have kunstnerisk kvalitet af national betydning, og som derfor skal styres og finansieres fuldt ud af staten, og institutioner med lokal og regional forankring, som skal drives af kommunerne med statslig støtte. Med børneteaterområdet som det måske klareste eksempel er der imidlertid mange teatre med lokal forankring, som har betydning både nationalt og internationalt i kraft af deres kunstneriske kvalitet.

Den foreslåede ændring af statens finansieringsform for de kommunale teatre - fra refusionsordninger til rammestyring - er problematisk. Det betyder, at evt. nye initiativer skal etableres på bekostning af de eksisterende, hvilket på ingen måde kan være befordrende for udvikling og nytænkning.

Det er endvidere problematisk at Kulturministeren skal udpege bestyrelserne for de i alt 14 statslige teatre. For at sikre, at den statslige indflydelse bliver kunstfaglig og ikke politisk, kunne opgaven eventuelt overlades til Kunstrådet.

Afslutningsvis skal vi henvise til vore medlemsorganisationers høringssvar. På grund af den korte høringsfrist har det ikke været muligt at koordinere, endsige diskutere svarene i Kunstnerrådet.

Med venlig hilsen


Franz Ernst,
formand