Den nordiske kunststøtte

 
Den nordiske kunststøtte

En række kunstnerorganisationer har fremsendt deres eget forslag til en ny struktur for Nordisk Ministerråds kultursamarbejde.

De nordiske kulturministre tog en principbeslutning om en reform af Nordisk Ministerråds kultursamarbejde 15. juni. Beslutningen baserede sig på et forslag, som var udarbejdet af en nordisk embedsmandsgruppe, og som skulle forholde sig til ønsker fra politisk side om forenkling, fleksibilitet, synlighed og en uforandret udgiftsramme. Samtidig skulle de også inddrage erfaringerne fra aktørerne i det nordiske kultursamarbejde, herunder de 4 kunstfaglige komitéer. Der blev derfor etableret dialog med Nordbok, Nordscen, Nomus og NIFCA, som er armslængdeorganer for henholdsvis litteratur, scenekunst, musik og billedkunst, design og arkitektur, samt med deres bagland i kunstnerorganisationerne.

I embedsmandsgruppens forslag bliver de kunstfaglige komitéer nedlagt og arbejdsopgaverne foreslås varetaget i programmer af kortere eller længere varighed. Programmernes formål bliver defineret af politikerne, som - afhængig af programmernes indhold - nedsætter policy- eller kunstfaglige styregrupper til at udforme det konkrete indhold.

Kunstkomitéerne og kunstnerorganisationerne har undervejs i processen peget på de netværksbyggende funktioner som samarbejdets største aktiv og har konstateret, at dette ikke kan varetages af ad hoc-grupper. Man har også været bekymret over, at politiker og embedsmænd får mere direkte indflydelse på kultursamarbejdets indhold.

Kulturministrenes principbeslutning 15. juni lægger op til en endelig vedtagelse af en fremtidig struktur ved ministrenes næste møde i oktober. I håb om at kunne påvirke denne beslutning har en arbejdsgruppe med deltagere fra Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer og danske medlemmer af de nordiske kunstkomitéer udarbejdet et alternativt forslag til en ny struktur for det nordiske kultursamarbejde.



Kunstnernes forslag til ny struktur for det nordiske kultursamarbejde

Dette forslag til ny struktur for det nordiske kultursamarbejde er udarbejdet med henblik på at facilitere de væsentlige behov i MR-Ks (Kulturministrene i Nordisk Ministerråd) oplæg til ny struktur, samt de væsentlige kunstfaglige behov, i et afbalanceret og konstruktivt forhold til det politiske, det kulturelle og kunstfaglige samarbejde i Norden.

MR-K har udtrykt flg. ønsker:
- Forenkling af strukturen administrativt og for brugere
- Større mulighed for politiske initiativer og policy udvikling
- Udvikling af programmer for specifikke mål
- Flere frie midler – Færre midler til drift
- Større samarbejde med nationale institutioner
- Styrkelse af mobilitets og residency programmer
- Fokus på globaliseringens udfordringer for Norden

De kunstfaglige instanser har efterfølgende udtrykt flg. ønsker:

- Sikring af armslængdeprincippet
- Sikring af høj faglighed, kontinuitet og vidensopsamling
- Bedre kommunikation og dialog mellem det politiske, administrative og kunstfaglige niveau.
- Større udveksling og ko-ordination mellem kunstområdene

Det er vores opfattelse at man kan imødegå både det politiske, det administrative og det faglige niveaus behov i en ny struktur. Forudsætningen er at man har klare og afbalancerede kompetencefordelinger og veldefinerede procedurer for udvikling af policies, programmer og handlingsplaner. Det kræver udveksling og dialog mellem det politiske og faglige niveau samt en klar kommunikation og arbejdsdeling mellem kunstområdene .

Vores forslag tager udgangspunkt i at man bevarer de fire faglige områder (litteratur, scenekunst, musik og billedkunst/design/arkitektur) som kunstfaglige råd, men forenkler strukturen, idet man ligestiller de enkelte sektorer organisatorisk og idet øvrige aktiviteter, som nu ligger i særlige udvalg og råd m.m., inddeles efter de faglige områder og lægges ind under og administreres fra disse.
De fire nordiske kunstfagråd koordineres i et fælles nordisk kunstråd, der refererer til fagrådene og som kan varetage tværfaglige opgaver og fungere som kunstfagligt vejledende instans for MR-K, EK-K (embedsmandskomitéen) og Nordisk Kulturfond.
For at sikre en dynamisk balance mellem MR-Ks policies og rullende programmer og fagrådenes udvikling af handlingsplaner integreres dette i struktur og procedurer.

Dette forslag fokuserer på de dele af strukturen der berører det kunstfaglige arbejde, og beskæftiger sig derfor ikke specifikt med medieområdet, det almenkulturelle eller de nordiske huses placering i strukturen. Formidling, dvs. museer, biblioteker mm. er udover forslag om repræsentation i Nordisk Kulturforum, ikke behandlet.

Grundlag for ny struktur
Tanken bag denne strukturmodel er en dobbelt tilbagevirkende funktion af det kulturpolitiske og kunstfaglige arbejde i Norden.

MR-K ønsker enkelhed i strukturen og styrket mulighed for løbende at kunne udvikle policies og programmer. Frem for løbende at skulle oprette ad hoc ekspertorganer og operative instanser til enkeltstående programmer, bygger denne strukturmodel på at de 4 nordiske fagråd varetager både langsigtede og rullende funktioner, således at rullende programmer forankres i et kontinuerligt fagligt netværk.

Alle funktioner, som skal bibeholdes fra det nordiske kultursamarbejdes hidtidige råd, komiteer og projektgrupper, overgår til det relevante fagråd. Tværfaglige funktioner og programmer varetages i Nordisk Kunstråd med reference til den faglige kompetence i fagrådene.

Modellen sikrer enkelhed i strukturen, konkret arbejdsrettet dialog mellem det politiske og kunstfaglige niveau i Nordisk Kulturforum, og ko-ordinering af kunstområdene og det tværfaglige arbejde i Nordisk Kunstråd.

Balancen mellem det politiske råderum, det faglige råderum og armslængdeprincippet er afgørende for modellens brugbarhed. Det politiske og administrative niveau skal have adgang til kompetent faglig rådgivning for udviklingen af policies og programmer. Det faglige niveau skal have mulighed for indsigt i de politiske overvejelser, der ligger til grund for MR-K s policies og programmer. En langsigtet udvikling af denne type samarbejde kræver at instanserne i det faglige niveau er sikret samme kontinuitet som instanserne på det politiske og administrative niveau. Kombinationen af rullende programmer og langsigtede handlingsplaner sikrer dynamik og vidensopsamling.


Strukturmodellen med bemærkninger

MR-K / EK-K
Her udvikles overordnede policies for kultursamarbejdet og definitioner af særlige satsningsområder, som aktuelt kræver intensive udviklings programmer.
De Nordiske Kunstfagråds langsigtede handlingsplaner og kunstfagrådenes konkrete forslag til udformning af MR-Ks programmer godkendes her.

Afdeling for kultur og medie politik / sekretariat

Sekretariatsbetjening og formidling af kommunikation mellem strukturens instanser.

Nordisk Kulturforum
Nordisk Kulturforum får i dette forslag en central funktion. Nordisk Kulturforum vil fungere som en form for repræsentantskab.

For at sikre, at såvel den politiske som den kunstfaglige indsigt i aktuelle udviklinger i nordiskt og internationalt kultursamarbejde bliver anvendt optimalt, skal der etableres et kontinuerligt forum for diskussion mellem det politiske, det administrative og det kunstfaglige niveau. Kulturforum skal tilgodese en grundlæggende kontinuerlig indsigt i kunst og kulturproduktion i Norden, og en naturlig adgang til denne viden for det politiske niveau. Uden dette fundament vil de særlige satsningsområder og programmer undfanget af politisk nødvendighed heller ikke få den nødvendige gennemslagskraft og synlighed.

Nordisk Kulturforum skal være sammensat af repræsentanter for MR-K, EK-K, Nordisk Kulturfond, Nordisk Kunstråd og kunstfagrådene. Nordisk Film og TV-Fond, Nordicom, de nordiske huse og repræsentanter for de formidlende instanser og kunstnerorganisationerne bør også deltage. Her diskuterer man konkrete policies, programmer og handlingsplaner på et overordnet plan, ved 2 større årlige møder. I dette regi kan man også definere behov for konferencer og seminarer, til belysning og udvikling af aktuelle problemstillinger og satsningsområder. Effektuering af seminarer og konferencer kan varetages af Nordisk Kunstråd eller relevante fagråd.

Nordisk Kunstråd
Nordisk Kunstråd er ikke operativt, men består af de nordiske fagråds formænd og kunstfaglige direktører. Her koordineres centrenes arbejde. Tværfaglige projekter og samarbejder uddelegeres til centrene. Nordisk Kunstråd er rådgivende instans for MR-K og EK-K på tværfaglige projekter. Kunstrådet kan evt. suppleres med enkelte repræsentanter for relevante nordiske kunstfaglige instanser som ikke repræsenteres i kunstfagrådene.

Administrativt sekretariat for Nordisk Kunstråd og de Nordiske Kunstfagråd
Her varetages den overordnede administration og sekretariatsfunktion for Nordisk Kunstråd og de Nordiske Kunstfagråd.

De Nordiske Kunstfagråd
De Nordiske Kunstfagråd får i denne struktur flere funktioner.
- De skal varetage alle relaterede opgaver i de respektive sektorer.
- De skal være kunstfaglige konsulenter og operative instanser for rullende programmer der udvikles af MR-K/EK-K.
- De skal være tovholdere for løbende projektsamarbejder med nationale instanser på særlige fagområder og projekter.
- De skal udarbejde handlingsplaner for kunstfagrådenes langsigtede operative arbejde samt foretage evalueringer.

Hvert fagråd er min. bemandet med en kunstfaglig direktør og en sekretær. Antallet af ansatte og deres opgaver fastsættes efter behov i den enkelte kunstsektor. Der kan opereres med projektansatte.

Midler til henholdsvis langsigtede og rullende tiltag bør være adskilte og øremærkede.
Faste tilskud til større nordiske events evalueres og administreres i kunstfagrådene.
Ansøgninger til de Nordiske Kunstfagråd stiles direkte til samme.

Samarbejde med nationale institutioner
Kunstfagrådene vil være de naturlige instanser for det nordiske kultursamarbejdes tilknytning til, samt praktiske og økonomiske samarbejde med, nationale institutioner og organisationer i og udenfor Norden. Det er de Nordisk Kunstfagråds opgave at udvikle og fastholde den nordiske optik og synlighed i denne type samarbejder, såvel internordisk som internationalt. Den globale udfordring kræver nytænkning og langsigtet udvikling på dette område.

Det skal overvejes hvordan de allerede eksisterende netværk, som er etableret af Nomus, NordScen, NIFCA og Nordbok, kan overføres. Den faglige, PR-mæssige og ikke mindst økonomiske værdi af disse netværk kan ikke undervurderes.Udvikling og fastholdelse af netværk kræver at de Nordiske Kunstfagråd har en klar identitet og er synlige og direkte tilgængelige for relevante samarbejdspartnere.

Overordnet fælles administration for de Nordiske Kunstfagråd varetages af det fælles sekretariat med Nordisk Kunstråd.

Diversitet i De Nordiske Kunstfagråd
Det er afgørende for strukturens brugbarhed at kunstfagrådene kan rumme den diversitet, der præger de kunstneriske fag. Hver enkelt kunstområde har traditioner og funktioner, som er vidt forskellige fra fagområde til fagområde og som bunder i den enkelte kunstarts særlige karakter og behov. Når denne model for struktur ligestiller kunstarterne organisatorisk, er det altså på ingen måde ensbetydende med, at man kan sidestille funktioner og metoder indenfor de forskellige fagråds arbejdsområder.
Her må hvert enkelt kunstområde igennem de eksisterende organer (Nomus, Nordbok, NIFCA og NordScen) komme med konkrete forslag til de relevante kunstfagråds fremtidige arbejde og funktioner. Dette skal også sikre, at de kvalitativt væsentlige eksisterende opgaver og funktioner overføres til den nye struktur.

Mobilitetsprogrammet
Moblitetsprogrammet har høj prioritet i MR-Ks oplæg til ny struktur.For at sikre kvalitet i mobilitetsprogrammet, skal det forankres i de kunstfaglige råd og i Nordisk Kunstråd. Her indgår de nuværende funktioner ang. Sleipnir, Dalsåsen og de øvrige residencies.
Mobilitetsprogrammet skal sikre sin langsigtede effekt gennem at støtte ansøgere og tiltag, der danner kontinuerlige netværker. Støtte for den enkelte kunstners isolerede faglige arbejde henhører under nationale instanser. Derfor er det afgørende, at støtten vurderes med kunstfaglig indsigt i nordisk kultur på alle niveauer og at residencies er koblet op på etablering af netværk mellem kunstnere, institutioner og øvrige relevante kulturproducenter og formidlere.

Nordisk Kulturfond
Fonden skal sikres kunstfaglig ekspertise ved direkte repræsentation. Hvis de store frie midler, der ligger i Nordisk Kulturfond skal anvendes med størst mulig effekt, kræver det indsigt i de konkrete fagområder, hvor bevillingerne sættes ind.

Fondens program bør defineres klart, så der opnås størst mulig synergi effekt imellem anvendelsen af fondens midler og det øvrige kulturarbejde. Fondens repræsentation i Nordisk Kulturforum sikrer dialogen med det nordiske kultursamarbejdes øvrige instanser.
Fonden råder desuden over frie midler, der kan anvendes på projekter, der ikke falder ind under de kunstfaglige sektorer og som støtte til udvalgte større satsninger i de rullende programmer.

Armslængde
Strukturen tilgodeser både en kunstfaglig optik og en nordisk politisk optik, og faciliterer en kvalitativ udveksling mellem disse optikker uden at armslængden reduceres væsentligt.
Armslængden i strukturen defineres dobbelt. Den skal sikre kultur- og kunstproduktionen mod direkte politisk styring. Den anden væsentlige funktion af armslængden er at sikre en høj faglighed i strukturen. Her handler det ikke kun om demokrati, men om at strukturen har et solidt fagligt fundament.

Repræsentation og udpegning
Udpegningen til de nordiske kunstfagråd skal fortsat repræsentere de 5 nordiske lande og selvstyrende områder (Grønland, Færøerne og Åland). Kunstfagrådene skal bestå af relevante kunstfaglige repræsentanter. I respekt for de enkelte landes tradition bestemmes udpegningen nationalt. Det anbefales at udskiftninger i bestyrelserne foregår med overlapninger, så erfaringsoverleveringen er optimal.

I en globaliseret verden er det nødvendigt at facilitere en nordisk optik og en tidssvarende udvikling af samme. Man kan i dag ikke forvente at den nordiske optik automatisk varetages af nationale aktører i Norden. De selvstyrende områder er særligt sårbare i denne sammenhæng. Deres repræsentation skal være en naturligt integreret del af strukturen. De nordisk sammensatte bestyrelser er meget værdifulde foraer for det fortsatte nordiske kultursamarbejde.

Økonomi
Det er vores vurdering at denne struktur, selv med fastholdelsen af fagrådene, har flere økonomiske fordele.
- Modellen er en klar forenkling af det hidtidige nordiske kultursamarbejde med færre instanser.
- Modellen sikrer at de rullende programmer kan iværksættes uden løbende oprettelser af ad hoc organer, hvilket ville være tidskrævende, svært at administrere og u-økonomisk på lang sigt.
- Modellen muliggør langsigtet vidensopsamling og research indenfor strukturen. Ekstern research er dyr og tidskrævende at sætte i værk.
- Modellen sikrer at nye satsninger bliver behandlet i nordisk kontekst med faglig indsigt, hvilket kan sikre at midlerne anvendes optimalt.
- Modellen faciliterer samarbejde med eksterne instanser nordisk og internationalt samtidig med at den nordiske synlighed kan sikres ved forankring i fagrådene.
- Modellen sikrer med sin kommunikationsstruktur koordinering af indsatserne, hvilket bør giver en væsentlig synergieffekt såvel økonomisk som i nordisk synlighed.

Synlighed og branding
Synligheden af det nordiske kultursamarbejde har ikke været optimal i den hidtidige struktur. I denne model er alle instanser koordinerede og sikret informationsudveksling, hvilket sikrer en synergieffekt i forhold til medier og offentlighed. Det politiske niveau får let adgang til fuld indsigt i det nordiske kulturarbejde, og kan hermed bidrage til at profilere indsatserne langt mere tydeligt.

Dog bør man overveje at styrke de enkelte nordiske fagråds identitet. Nordisk Fagråd for billedkunst er måske ikke det en branding ekspert ville foreslå. Man kunne her overveje at overføre de gamle institutioners navne til den nye struktur. Nomus, Nordbok, NordScen og NIFCA er kendte og respekterede aktører på den nordiske og internationale kunstscene. Der er eksempler på substantiel medfinanciering fra nordiske og europæiske institutioner, som næppe ville være kommet i hus til et ”fagråd”. Ekstern medfinanciering af samarbejdsprojekter kræver samarbejdspartnere med en klar faglig identitet. Værdien af disse institutioners goodwill og den økonomiske værdi af at videreføre disse navne som brands, gør også sagen en overvejelse værd.

Forslaget er udarbejdet i Dansk Kunstnerråds regi, med bistand fra Nanna Gro Henningsen, NIFCA, Mikala Bjarnov Lage, Nordscen samt Inger Allan og Irene Becker, Nomus.


Følgende organisationer støtter forslagets intentioner og principper:
- Nordisk Komponist Råd
- NIFCAs styrelse
- Konstnärliga och Litterära Yrkesutövares Samarbetsnämnd (det svenske kunstnerråd)
- Listafolksamband Førøya (det færøske kunstnerråd)
- Harri Vessmann, formand for det finske kunstnerråd Forum Artis
- Bandalag Islenskra Listamanna (det islandske kunstnerråd)
- Arkitektafélag Íslands; AÍ
- Félag íslenskra leikara; FÍL
- Félag íslenskra listdansara; FÍLD
- Félag íslenskra tónlistarmanna; FÍT
- Félag íslenskra hljómlistarmanna; FÍH
- Félag kvikmyndagerdrrmanna; FK
- Félag leikmynda og búningahöfunda, FLB
- Félag leikstjóra á Íslandi, FLÍ
- Félag tónskálda og textahöfunda; FTT
- Rithöfundasamband Íslands; RSÍ
- Samband íslenskra myndlistarmanna, SÍM
- Samtök kvikmyndaleikstjóra, SKL
- Tónskáldafélag Íslands; TÍ
- Leikskáldafélag Íslands; LÍ
- Unge Kunstneres Samfund, Norge
- Norske Billedkunstnere NBK
- Föreningen Svenska Tonsättare
- Dansk Organist og Kantor Samfund
- Danske Jazz Beat og Folkemusik Autorer
- Billedkunstnernes Forbund
- Dansk Komponist Forening
- Sammenslutningen af Danske Scenografer
- Foreningen af Danske Sceneinstruktører
- Akademisk Arkitektforening
- Dansk Artist Forbund
- Danske Kunsthåndværkere
- Danske Skønlitterære Forfattere
- Danske Dramatikeres Forbund
- ROSA - Dansk Rock Samråd
- Folkemusikkens Fællessekretariat
- Dansk Musiker Forbund
- Dansk Skuespillerforbund
- Dansk Kunstnerråd.