Kommentar vedr. udkastet til en konvention om kulturel mangfoldighed

Dansk Kunstnerråd svarede d. 8. september 2004 på Kulturministeriets høringsskrivelse:



Vedr. udkastet til UNESCOs Konvention om Kulturel Mangfoldighed

Vi har fra Dansk Kunstnerråds side følgende kommentarer til udkastet:

Til at begynde med er vi enige i den præcisering som ligger i navnet: Convention on the Protection of the Diversity of Cultural Contents and Artistic Expressions.

Det er tale om et omfattende og vigtigt dokument, som inddrager flere nye og væsentlige aspekter i beskrivelsen af kulturel diversitet. I grundlaget udgår man ikke bare fra retten til at ytre sig, men også fra retten til at komme til orde (artikel 19 i Menneskeretserklæringen.) Det enkelte individ har ikke bare ret til at fastholde sin egen kultur, men også retten til at møde andre kulturer.

Der er gode beskrivelser af forudsætninger og betingelser for produktion og formidling af kulturelt indhold og kunstneriske udtryk, samt af kulturpolitikkens formål og muligheder, som er væsentlige ikke kun for kunstnerne men for befolkningerne som helhed. Udgangspunktet må være, at man fastholder retten til at drive kulturpolitik på lokalt, nationalt, regionalt og globalt plan, også i fremtiden, selvom den teknologiske udvikling forandrer de kunstneriske udtryksformer og betingelserne for dem. Ovenstående kan måske forekomme at være en selvfølge for os her i Europa, hvor vi indtil nu har hævdet "den kulturelle undtagelse". Men eksempler fra f.eks. Ny Zealand og Australien viser at truslen er reel.

Derfor er det utroligt vigtigt, at konventionen også bliver et effektivt værktøj til at fremme de formål, som den beskriver. Et af de springende punkter er forholdet til andre internationale aftaler i § 19. Vi er meget uenige i Kulturministeriets valg af "option B", som betyder at konventionen underordnes alle andre instrumenter.

Det pres på de små kulturer, som i de senere år er opstået globalt (og ikke kun i 3. verden), har medført en voksende indsigt i den betydning, den kulturelle diversitet har. Det blev første gang sammenhængende beskrevet i Perez de Cuellar-kommissionens rapport Our Cultural Diversity 1994, og bl.a. har den franske præsident Chirac ved flere lejligheder udtalt sig
indtrængende om nødvendigheden for at kunst- og kulturværker ikke omfattes af de samme redskaber, som regulerer den internationale
vareudveksling.

Det er derfor logisk at man med denne indsigt også genvurderer aftaler, som kan have negativ indflydelse på den kulturelle diversitet. At man fra f.eks. handelspolitisk side finder, at det er noget rod, bør ikke have betydning for Kulturministeriets stillingstagen i denne sag, og det er ikke unikt, at aftaler og lovgivning tilpasses til nye forhold.

Når det gælder Kulturministeriets betragtninger om at inkludere begrebet Social Cohesion i de indledende afsnit er vi enige i, at et sådan præcisering kan være gavnlig.

Derudover har vi også bemærkninger til enkelte paragraffer i Unescos udkast, de fleste har vi hentet fra International Network for Cultural Diversity, INCDs udspil.

Artikel 4.5: Kulturindustrien bør være bredere defineret, f.eks:
“The term ‘cultural industries’ refers to industries creating, producing, publishing, distributing, exhibiting, collecting, storing, preserving, providing, selling or otherwise dealing with cultural goods and services as defined above.”

Artikel 6.1 Beskrivelse af kulturpolitikkens område bør skærpes ved at man fjerner den sidste bisætning. Herefter bliver teksten "Within the framework of its culture policies as defined in Article 4.7., and taking into account its own particular circumstances and needs, each State Party may adopt measures, especially regulatory and financial measures, aimed at protecting and promoting the diversity of cultural expressions within its territory."

Artikel 6.2.a. For at gøre teksten gyldig også over for fremtidige teknologier, foreslår vi følgende tekst: “measures which in an appropriate manner reserve sufficient space for domestic cultural goods and services among all those available within the national territory, in order to ensure opportunities across all media, platforms, networks and devices, and independent of the technologies used for their production, distribution, dissemination and consumption, and include, where appropriate, provisions relating to the language used for such goods and services;”

Artikel 6.2.f: Vi foreslår, at kunstnerne, som skaber eller formidler de kunstneriske udtryk eller indhold, også bliver nævnt i et nyt underpunkt:
"measures that recognize the fundamental role and importance of the artist and creator in societies and that promote their economic wellbeing and social status in conformity with UNESCO’s Recommendations concerning the Status of the Artist.”

Artikel 13: Her foreslår vi en lidt udvidet formulering, som giver bedre mulighed for at genvurdere aftaler:
"States Parties shall give priority to the objectives of this Convention when making any international commitments. They undertake, as appropriate, to promote its principles ad objectives in other international fora. In particular, States Parties shall co-operate to develop a mechanism through which a State Party may, without penalty or requirements for compensation, modify or qualify a commitment or undertaking it has made for purposes of the General Agreement on Trade in Services or other international trade agreements, to the extent that the exercise of such an obligation has a negative consequence for the objectives and principles of this Convention. For these purposes, States Parties shall consult each other within UNESCO in order to develop common approaches."

Ovenstående er foreløbige bemærkninger, i det vi regner med mere grundige diskussioner blandt Kunstnerrådets medlemsorganisationer og i de internationale fora, som vi deltager i.

Vi ser frem imod at deltage i de fortsatte drøftelser i den danske kontaktgruppe.

Med venlig hilsen

Franz Ernst,
formand