Nyhedsbrev nr. 71 - april 2012

 
  1. Fremtiden for Charlottenborg
  2. Kulturel og kunstnerisk mangfoldighed i Danmark
    Inspiration fra høringen "Kan verden gøre kulturen større?" den 19. marts
  3. Med udgangspunkt i artikel 6 i UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed
    Henrik Petersens oplæg ved høringen "Kan verden gøre kulturen større?"
  4. Med udgangspunkt i artikel 20 i UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed
    Morten Madsens oplæg ved høringen "Kan verden gøre kulturen større?"
  5. Kunstnernes Beskatning 2012
   

Fremtiden for Charlottenborg

af Bjarne W. Sørensen

Kulturministeriet har nu meddelt at Kunsthal Charlottenborg fusionerer med Kunstakademiets Billedkunstskoler. Billedkunstnernes Forbund (BKF) håber, at Kunsthal Charlottenborg kan genopstå som et Kunstnernes Hus og dermed genindtage sin position som et af de vigtigste udstillingssteder i dansk kunstliv med sin helt egen, traditionsrige profil. Derfor opfordrer BKF til, at den arbejdsgruppe, der står for Charlottenborgs aktuelle fusion med Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, genoptager og viderefører den over 100-årige tradition, Charlottenborg har som et Kunstnernes Hus, hvor professionelle kunstnere er repræsenteret i ledelsen, og hvor der er mulighed for at vise kunstnerproducerede udstillinger af dansk og international samtidskunst. Det kræver først og fremmest, at ledelsen igen åbner for, at kunstnere kan ansøge om at realisere egne udstillingsprojekter på Charlottenborg.

Kunstnerstyre en styrke

Charlottenborgs styrke i forhold til andre danske kunsthaller og museer har ind til omstruktureringen i 2009 netop været at udgøre et centralt rum for kunstnerstyrede udstillinger. Og nu hvor det står klart for alle, at det økonomiske grundlag for at skabe en ambitiøs international profil på Kunsthal Charlottenborg aldrig har været til stede, er det tid til at invitere den hjemlige samtidskunsts udstillingsformer ind i huset.
Derfor er vi i Billedkunstnernes Forbund glade for, at Mikkel Bogh, rektor for Det Kgl. Kunstakademis Billedkunstskoler, i forbindelse med fusionen siger, at Charlottenborg skal være en levende udstillingsplatform for 'såvel de unge talenter som erfarne samtidskunstnere', og at Kunsthallen skal bevare en armslængde til Kunstakademiet.

Publikumsmagnet igen

Ønsker man at vende Charlottenborgs katastrofalt lave besøgstal og gøre huset til en publikumsmagnet, kræver det, at Charlottenborg igen får en stærk tilknytning til det danske professionelle billedkunstmiljø, som igennem årene både har udfordret og trukket et stort kunstinteresseret publikum til de smukke lokaler på Kgs. Nytorv. Det vil være utilstrækkeligt hvis Charlottenborgs kommende profil indskrænker sit fokus til blot at rumme unge studerende fra Kunstakademiet, sådan som kulturminister Uffe Elbæk har lagt op til. Udstillingsprofilen skal i en bredere forstand være præget af kunstnernes blik og interesser i samtiden på tværs af generationer.

Forhåbentlig får Charlottenborg igen en stærk position i dansk kunstliv, efter de seneste års økonomiske og organisatoriske trængsler. Men det kræver, at kunstnernes egne udstillinger får plads i huset. Det fortjener både kunsten og publikum.

Bjarne Werner Sørensen er formand for Billedkunstnernes Forbund.

Kulturel og kunstnerisk mangfoldighed i Danmark

Inspiration fra høringen "Kan verden gøre kulturen større?" den 19. marts

af Karen Lisa Salamon

Det er snart fem år siden, at UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed trådte i kraft som juridisk bindende, international aftale. Den danske regering var dengang medunderskriver og er nu forpligtet på at afrapportere, hvilken praktisk betydning aftalen har haft for Danmark de første fire år.

For at markere begivenheden afholdt en række kulturorganisationer i marts 2012 en kort, men intens høring. Fokus var på aftalens fremadrettede betydning for kunstens og kulturlivets grundvilkår lokalt og globalt. Initiativtagere var Dansk Kunstnerråd, Det Danske Kulturinstitut, Center for Kultur og Udvikling, Culture/Futures, Center for Kunst & Interkultur, Freemuse, Kulturhusene i Danmark, Kulturelle Samråd i Danmark og dagbladet Politiken. Organisationerne havde forudgående haft mulighed for at indgive høringssvar til Kulturministeriet.

Næsten global aftale
Til dags dato har 121 stater tilsluttet sig aftalen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. EU har været en stærk drivkraft i arbejdet for aftalen, og det siges, at initiativet især kom fra franskmændene. De ville sikre sig fortsat kulturpolitisk mulighed for at beskytte og støtte fransk kunst og kulturliv økonomisk, uden internationalt at blive juridisk anklaget for konkurrenceforvridning eller protektionisme. En række udviklingslande havde lignende ønsker, blandt andet fordi deres kultureksport i høj grad bygger på kulturstøtteordninger.

Amerikanerne var derimod modstandere af sådan en international aftale, og har ikke tiltrådt den. I stedet har de villet sikre sig fortsatte muligheder for at indgå andre aftaler, også til fremme af et ubegrænset, globalt konkurrencemarked på kulturområdet. I aftalen står der nemlig direkte, at staterne ikke må “underordne denne konvention under nogen anden traktat” – og altså heller ikke under nogen anden handelstraktat.
UNESCOs konvention fremstår altså som en slags kulturens globale grundlov. Konventionen kan betragtes som en markering af kulturens og kunstens egenværdi i samfundet – uafhængigt af den kommercielle værdi de måtte have.

Politisk varmt område
I de forgangne år har her i Danmark været stort fokus på den kommercielle værdi og side af kulturen og kunsten, og det er jo også med til at styrke kulturlivet. Men samtidig minder konventionen om, at kulturen og kunsten skal udvikles for deres egen skyld og ikke kun for den kommercielle værdi de måtte have: “Hvad nytter det at have noget at leve af, hvis vi ikke har noget at leve for?”, som det blev udtrykt under høringsdebatten.

De internationale diskussioner omkring UNESCO-aftalen har vist, at kultur er et både økonomisk og politisk varmt område, og måske netop derfor har brug for ekstra opmærksomhed og beskyttelse. Det er også værd at bemærke, at lande som Rusland og Saudi Arabien ikke har tiltrådt aftalen, måske fordi den også handler om kulturelle menneskerettigheder.

Kulturbeskyttelse
Aftalen er nemlig rettet mod at beskytte minoritetskulturer, kvinders kulturelle rettigheder og indfødte befolkningsgruppers kulturudtryk. Den fastslår, at national flertalskultur i en stat skal anerkende minoritetskulturers rettigheder. Mange steder i verden forhindres minoritetsgrupper og indfødte folk nemlig stadig i kulturel udfoldelse, og der opretholdes i praksis forbud mod offentligt at bruge bestemte sprog og opføre traditionelle danse, ceremonier, teater eller musikformer. Flere steder sker der overgreb på kunstnere, som trodser disse forbud.

Her kan mangfoldigheds-konventionen gøre en forskel, men det sker ikke af sig selv ved aftalens blotte eksistens. Aftalen skal sættes i spil og bruges aktivt. Også efter aftalens ratifikation er tusindvis af kunstnere rundt om i verden blevet kidnappet, dræbt eller hindret i at udtrykke sig, så der er fortsat grund til aktivt og gensidigt at holde øje med andre landes kunstneriske ytringsfrihed.

Konventionsudformningens parter har haft hver deres dagsordener, og sammen har de skabt en ganske flertydig aftale. Alligevel spiller aftalen en kulturpolitisk rolle, og her i Danmark er den blandt andet blevet brugt som anledning til gennemførelsen af Kulturkanonen (2006), der vel til dels handlede om bevarelse og fremme af dansk kulturarv i mødet med “hollywoodisering” og globalisering. Kulturkanonen har sat sig spor i uddannelsessystemet, men mest som nationalt projekt.

Derimod blev det ved høringen nævnt, at det i dag står ret sølle til med kunstens betydning i skolerne. Når børn og unge ikke lærer at forholde sig til kunst og kultur, og hvis der ikke satses på kunsten i grunduddannelser og skoler, er der ikke meget kunstnerisk eller kulturel bevidsthed at trække på i fremtiden.

Høringen tydeliggjorde derfor også ønsket om, at de kreative fag styrkes i uddannelsessystemet, og bidrog til den konklusion, at det kulturelt mangfoldige desværre ikke har sat sig tydelige spor i dansk kulturpolitik inden for rigets grænser. Det var blandt andet derfor kulturorganisationerne ønskede at afholde denne høring om aftalen.

Kulturel rigdom
I lyset af kulturovergreb andre steder i verden, er det nemt for danske myndigheder at pudse glorien. Ved høringen sagde en embedsmand, at Kulturministeriet betragter konventionen som en selvfølgelig “global grundlov for kulturen”, der sikrer de enkelte landes ret til at have en kulturpolitik og til at støtte kunst og kultur økonomisk. På det område har Danmark jo stået sig fint de seneste 50 år, mente embedsmanden.

Andre høringsdeltagere mente dog, at Danmark bør være knap så selvglad på kulturlivets vegne, og at netop det kulturelt mangfoldige inden for rigets grænser ikke har fået tilstrækkelig kulturpolitisk støtte. De senere år har kulturen ofte været spændt for en national identitetsdannelsesvogn eller været reduceret til eksportfremmer. Men kulturel mangfoldighed handler ikke kun om at formidle dansk kultur ud af landet, men også om at bringe verdens kulturudtryk til Danmark, som en høringsdeltager formulerede det. Og så handler det om at anerkende og styrke variationen i dansk kultur.

Omkring ti procent af den danske befolkning har en interkulturel (indvandrer) baggrund, som en høringsdeltager fastslog, og “hvis vi går ud fra, at de allesammen betaler skat, så burde de vel også få ti procent tilbage i det offentligt finansierede kulturliv?”

Også på andre mangfoldighedskulturelle planer har kulturpolitikken de senere år set noget sløv ud. Det er blevet sværere for kunstnere fra lande i Asien og Afrika at få visa til kulturarrangementer i Danmark, og medierne spejler i ringe grad verdens kulturer, ligesom de også er ret kulturelt homogene omkring det mere “gammeldanske” kunstliv. Svenske medier har til sammenligning et bredere kulturelt udsyn.

Ønske om indragelse
Ved høringen blev det diskuteret, at konventionen muliggør styrkelsen af kulturel mangfoldighed, en egentlig anerkendelse af kulturens rolle i Danmarks udviklingssamarbejde, og også gør det muligt kulturpolitisk at koble kulturel mangfoldighed med bæredygtighed.

Ved debatten var der også generel lydhørhed omkring behovet for oftere at evaluere på aftalens effekter i Danmark, hvilket for eksempel kunne ske hvert andet år i samspil mellem kultur- og kunstorganisationer og Kulturministeriet. Desuden var der blandt høringsdeltagerne ønske om større kulturpolitisk gennemsigtighed, så civilsamfundet blev bedre inddraget og fik mulighed for at kommentere på for eksempel ministeriets afrapporteringer til UNESCO.

Kulturministeriets embedsmand var noget tilbageholdende, men medgav, at der godt kunne komme et “forøget fokus på den del af integrationspolitikken, der handler om kulturmødet, og det vil være et løbende aspekt ved kulturinstutionerne i deres fremadrettede arbejde, også når der skal forhandles public service kontrakt med DR og TV2 fremover.”

Det kunne lyde som nye toner, som Regeringen kan holdes fast på.

Karen Lisa Salamon er kulturforsker og etnograf.
www.etnograf.dk




Foto: Maja S. Jakobsen, cki.dk


Mere om høringen
Neden for finder du Henrik Petersens og Mortens Madsens oplæg ved høringen.
Du kan også downloade Karen Lisa Salamons fyldige referat ved at klikke her,
eller lytte til lydfilerne, som du finder på Center for Kunst & Interkulturs hjemmeside her.

Med udgangspunkt i artikel 6 i UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed

Henrik Petersens oplæg ved høringen "Kan verden gøre kulturen større?"

Hvis vi ser tilbage på de seneste 4 år, må vi nok erkende at konventionen ikke har haft nogen stor offentlig rolle at spille - og det jo tit sådan med konventioner, at vi synes at det har vi da gennemført, hvis vi f.eks. snakker om konventioner for ytringsfrihed eller tortur. Vi læner os lidt tilbage her i Danmark og siger at det her er jo ikke noget som kommer os ved. Jeg synes også at vi må erkende, at når vi snakker om kulturpolitik så er vi nået langt her i Danmark og har måske også grund til at være tilfredse, men når vi får en konvention som den her, synes jeg også at den stiller os en udfordring til at udvikle vores kulturpolitik. Har vi noget at modtage fra resten af verden, når vi snakker om kulturpolitik? - derfor også titlen på dette møde.

Den her konvention taler rigtig meget om udveksling af kultur - af kulturelle ydelser og tjenester - og om samspillet mellem kulturer. For at der skal være et samspil taler den også rigtigt meget om den nationale kultur, om bevarelse og om mulige instrumenter til at bevare de nationale kulturer. Sådan set har konventionen været en målestok for hvad mange lande med en kulturpolitik kunne give til resten af verden, men jeg synes også at den stiller os selv i en udfordring.


Foto: Maja S. Jacobsen, cki.dk


Mit perspektiv er i særlig grad kunstnerens og det nationale aspekt - der er andre som taler om de internationale aspekter senere. Konventionen snakker om kultur, men der er ingen tvivl om at konventionen stiller kunstneren og den kunstneriske aktivitet i en ganske særlig rolle i forhold til kulturen - og jeg har lyst til at slå ned et sted, hvor det står at kulturen - og der inddrager jeg også kunsten - har en egenværdi i forhold til samfundet og menneskerne i samfundet - uafhængigt af den kommercielle værdi den måtte have. Denne konvention blev underskrevet i 2005 og hvis jeg betragter perioden fra underskrivelsen indtil nu har der i dansk kulturpolitik været et overvejende og stærkt fokus på netop det kommercielle aspekt og den kommercielle udvikling af kulturen. Jeg er en varm tilhænger af det, og der er ingen tvivl om at vi i Danmark havde brug for at udvikle den kommercielle side af kunsten fordi den kommercielle værdi er med til at give kunsten en rolle og en meget synlig rolle i samfundet. Men jeg synes at det er vigtigt at holde fast i - som konventionen også siger det - at kulturen og kunsten har sin egen værdi og at vi må udvikle kunsten og kulturen for dens egen værdi og ikke blot for den kommercielle værdi, som den måtte have. Dér er en udfordring og jeg synes at vi har mulighed for at udvikle vores kulturpolitik i henseende til den rene ikke-kommercielle værdi.

Så er der punkt G, hvor det bliver fastslået at man kan iværksætte foranstaltninger der sigter mod at motivere og støtte kunstnere og alle andre som medvirker til at skabe kulturelle udtryksformer. Der mener jeg også at vi i Danmark står med en udfordring. Jeg repræsenterer en række kunstnerorganisationer i Danmark, der synes at kunstnerne, når de skal præstere deres værker, deres arbejde tit er i en presset social situation som er anderledes end mange andre borgeres, fordi deres arbejde og ansættelsesvilkår er så vanskelige i henseende til mange lovgivninger. Der støder vi meget ofte ind i den problemstilling at politikerne siger at det der angår det sociale ligger over hos de sociale myndigheder, det har ikke noget med vores kultur eller kulturpolitik at gøre.

Jeg tror, at hvis vi vil udvikle vores kulturpolitik, må vi også inddrage de sociale rettigheder og den sociale beskyttelse, som ligger i et land som Danmark, så at vi får de samme muligheder som resten af befolkningen for at udnytte dem.

Det her var et par nedslag, hvor jeg mener, at konventionen stiller os en udfordring.

Henrik Petersen er formand for Dansk Kunstnerråd.

Artikel 6 - Parternes rettigheder på nationalt plan

1. Enhver part kan som led i sine kulturpolitikker og -foranstaltninger som omhandlet i artikel
4, stk. 6, og under hensyntagen til egne forhold og behov træffe foranstaltninger, der har til formål at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed på den pågældende parts område.

2. Disse foranstaltninger kan bl.a. være:
a) lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har til formål at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed
b) foranstaltninger, der på passende vis giver nationale kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser mulighed for at skabe sig en plads blandt alle de kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser på den pågældende parts område som vedrører disses skabelse, produktion, formidling, udbredelse og anvendelse, herunder foranstaltninger med relation til det sprog, der anvendes til de pågældende aktiviteter, varer og tjenesteydelser
c) foranstaltninger, der sigter mod at give de uafhængige nationale kulturindustrier og aktørerne i den uformelle sektor reel adgang til midlerne for produktion, formidling og udbredelse af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser
d) foranstaltninger, der sigter mod at tildele offentlige støttemidler
e) foranstaltninger, der sigter mod at tilskynde almennyttige organisationer samt offentlige og private institutioner, kunstnere og andre kulturarbejdere til at udvikle og fremme den frie udveksling og bevægelighed af idéer og kulturelle udtryksformer samt af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser og til at fremme kreativitet og iværksætterånd i forbindelse med deres aktiviteter
f) foranstaltninger, der på passende vis sigter mod at etablere og støtte public service- institutioner
g) foranstaltninger, der sigter mod at motivere og støtte kunstnere og alle andre, der medvirker til at skabe kulturelle udtryksformer
h) foranstaltninger, der sigter mod at fremme mediernes mangfoldighed, bl.a. ved hjælp af public service radio- og tv-virksomhed.

Med udgangspunkt i artikel 20 i UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed

Morten Madsens oplæg ved høringen "Kan verden gøre kulturen større?"

Det er en vigtig konvention, som især vores internationale organisation FIM har lagt et stort arbejde i og jeg er rigtig glad for at dette arrangement kan sætte fokus på den, for den har den der karakter, som gør at man let kan komme til at glemme den i det daglige.

Jeg skal sige lidt om artikel 20, og når man læser den så kunne man jo godt få det indtryk at der er tale om en mere formel ordensbestemmelse som er med i konventionen. Den har ikke det kulturelle indhold, som vi har været inde på med nogle af de andre artikler. Men artikel 20 er nok konventionens mest kontroversielle bestemmelse og den var en vigtig grund til at USA ikke ville tiltræde denne konvention. Og når man ved i hvilken kontekst at konventionen er blevet til i, forstår man også, at artikel 20 sætter konventionens principper og forpligtelser og dermed også kulturpolitik på den internationale dagsorden med en helt ny styrke.

Kernen i bestemmelsen er for mig at se ordene ”uden at underordne denne traktat i forhold til andre traktater” og man kan så spørge sig selv ”Er alle internationale aftaler ikke ligeværdige?” Men der må man svare, at der synes at have været en opfattelse af at særlig aftalerne inden for WTO - altså verdenshandelsorganisationen - har været anset for særligt vigtige. Måske for at der har været særlige evalueringssystemer og sanktionssystemer hvis man ikke overholdt dem - og navnlig også for at de her aftaler flytter milliarder af dollar, euro og yen rundt på verdensmarkederne. Det er nu engang sådan at i mange kredse bliver det anset for vigtigere, når der er rigtig mange penge involveret.

Det er også på det handelspolitiske område at vi fra kunstnerside har haft rigtigt mange bekymringer og har været urolige for at komme i klemme. Helt generelt er det forståeligt, at kunstnere nærer modvilje i mod at deres værker og præstationer bliver puttet i kasser som varer og tjenesteydelser og bliver udvekslet mod for eksempel landbrugsprodukter og lægemidler. Men der understreges nu, i denne konventions præambel for eksempel, at kulturelle varer og tjenesteydelser ikke må behandles som noget der har udelukkende økonomisk værdi.

Men de handelspolitiske aftaler har desværre haft tradition for det modsatte. Vi har f.eks. TRIPS-aftalen under WTO, der i 1994 indbyggede en række af ophavsretsområdets traktatbestemmelser, men ensidigt fokuserede på de økonomiske rettigheder og negligerede ophavsrettens ideelle del, som jo også er meget vigtig.

Der har også været skrækhistorier fra f.eks. New Zealand, om hvordan forpligtelser i WTO’s tjenesteydelsesdel pludselig kunne stå i vejen for at man kunne gennemføre kvotesystemer for lokalt indhold i radio og TV, som vi også kender det herhjemme. Sagen var at New Zealand havde påtaget sig en handelspolitisk forpligtelse til at give markedsadgang på lige vilkår og dermed afskåret sig fra at føre en aktiv kulturpolitik, hvor man giver visse fordele for den nære og lokale kulturproduktion.


Foto: Maja S. Jacobsen, cki.dk


Bekymringerne fra kunstnerside har nok også skyldtes, at de handelspolitiske aftaler teknisk set er meget svært gennemskuelige og det har været svært forudsigeligt hvor f.eks. uheldige sammenstød ville opstå.

Et dansk eksempel på et sådant sammenstød mellem markedsregulering og kulturpolitik, er sagen mellem EU-kommissionen og Danmark om biblioteksafgiften, som EU-kommissionen opfattede som traktatstridig. Som bekendt er vores biblioteksafgiftssystem en ordning, de støtter forfattere der skriver på dansk - et hensyn vi nu som et lille sprogområde kan varetage med udtrykkelig støtte i UNESCO-konventionens artikel 6.2.b og konventionens artikel 20, som jo siger at man skal fortolke EU-traktaten i lyset af den.

Det er vigtigt at huske at konventionen ikke er noget værd, hvis den ikke bliver brugt og det er jo også bl.a. grunden til at vi er samlet her i dag. Og det er vigtigt at vores embedsmænd fra Danmark og EU har konventionen med i den mentale bagage, både når der fremover forhandles vilkår for international handel, men også når der er anledning til at fortolke de allerede indgåede aftaler.

I Dansk Musiker Forbund, hvor jeg kommer fra, plejer vi at betone vægten af kulturpolitiske spørgsmål med det lille ordsprog ”hvad nytter det at have noget at leve af, hvis man ikke har noget at leve for”. UNESCO konventionens artikel 20 siger grundlæggende at der skal være balance i tingene - også mellem kulturpolitik og handelspolitik.

Morten Madsen er jurist i Dansk Musiker Forbund.

Artikel 20 - Forholdet til andre instrumenter: gensidig støtte, komplementaritet og ikke-underordning

1. Parterne anerkender, at de i god tro skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention og alle andre traktater, hvori de er part. Derfor og uden at underordne denne konvention i forhold til andre traktater:
a) tilskynder parterne til, at denne konvention og andre traktater, hvori de er part, støtter hinanden gensidigt, og
b) tager hensyn til relevante bestemmelser i denne konvention, når de fortolker og anvender andre traktater, som de er part i, eller når de indgår andre internationale forpligtelser.

2. Intet i denne konvention kan fortolkes derhen, at den ændrer parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til andre traktater, hvori de er part.

Kunstnernes Beskatning 2012

Skatteadvokat Gitte Skouby og revisor Torben Juncker har opdateret skattevejledningen i samarbejde med Kunstnerrådets skatteudvalg. Vejledningen henvender sig til kunstnere, revisorer, rådgivere og myndigheder.

Skatteudvalget vurderer, at der er brug for en kommenteret og opdateret vejledning med afgørelser og eksempler fra praksis, som viser, at der ofte er forskellige muligheder for fortolkning af reglerne.

Vejledningen kan læses online and downloades fra Dansk Kunsternerråds hjemmeside ved at klikke her!

 

Læs også

Nyhedsbrev nr. 88 - april 2016
29. april 2016
...
Læs mere
Nyhedsbrev nr. 87 - februar 2016
4. februar 2016
...
Læs mere
Attentatet mod Charlie Hebdo
8. januar 2015
Det franske ugentlige magasin Charlie Hebdo har siden 1970 kritiseret magten gennem satire - en krit...
Læs mere
Bevar DR Underholdningsorkesteret!
7. oktober 2014
Her til morgen modtog kulturminister Marianne Jelved en håndtaske med de første 40.000 underskrift...
Læs mere
TTIP og kulturen
3. september 2014
English version below! 70 deltagere fra 10 lande diskuterede kulturens og mediernes position i de...
Læs mere
Helle Thorning-Schmidt åbnede Rosengade
13. juni 2014
Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i festlig dialog med Anders Breinholt åbnede for...
Læs mere
Ny diskussion om den nye lov
27. maj 2014
Kunststøtten er igen til diskussion. Nogle politikere ønsker at en kunstners samlede økonomi skal...
Læs mere
Nordisk støtte til Islands Kunstnerråd
13. december 2013
Det islandske kunstnerråd BIL kæmper i øjeblikket for at undgå at Public service-stationen RUV k...
Læs mere
Yahya Hassans ytringsfrihed
22. november 2013
Dansk Kunstnerråd deler den harme, der fra mange sider er blevet udtrykt over dels overfaldet på o...
Læs mere
Folkeskolereformen
18. september 2013
Dansk Kunstnerråd har indsendt følgende svar til Undervisningsministeriets høring den 18. septemb...
Læs mere
Lige konkurrencevilkår, tak!
13. september 2013
Bo Lidegaards PS analyse-indlæg i avisen 8.9. om problemet med firmaer, der sælger e-bøger fra ud...
Læs mere
Dansk kultur fremmer turismen og væksten
22. juli 2013
Politiken 5.7. beretter om kulturens betydning for turismen. Artiklen nævner ikke ikke en ny rappor...
Læs mere
Hold kulturen udenfor frihandelsforhandlingerne!
12. juni 2013
På fredag den 14. juni skal EUs handelsministre fastlægge forhandlingsmandatet for de kommende for...
Læs mere
EUs mandat til TAFTA-forhandlingerne
30. april 2013
Dansk Kunstnerråd har den 30.4 henvendt sig til Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og ...
Læs mere
Udtryksfrihed
2. april 2013
Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine ...
Læs mere
Hver skole skal have en politik for kunst og håndværk!
27. marts 2013
Dansk Kunstnerråd og lærerorganisationerne for de praktisk/musiske fag har henvendt sig til Børne...
Læs mere
Apple 2
5. februar 2013
Endnu en gang demonstrerer Apple sin ureflekterede, snæversynede og provinsielle mangel på holdnin...
Læs mere
Offentliggørelse af ansøgere til Statens Kunstfond
23. januar 2013
Følgende henvendelse er sendt til Marianne Jelved, Alex Ahrendtsen, Simon Emil Ammitzbøll, Jørgen...
Læs mere

Dansk Kunstnerråd - Kronprinsessegade 34 B, 2 - DK-1306 København K
Tel: (+45) 35 38 44 01 - Fax: (+45) 35 38 44 17