Nyhedsbrev nr. 75 - april 2013

    

Skolepolitikker for elevernes møde med kunsten

Et forslag om at styrke de undervisningsdimensioner der fremmer elevernes fantasi, kreativitet, samarbejdsevner og innovation.

Dansk Kunstnerråd og 6 faglige foreninger for lærerne i de praktisk/musiske fag har henvendt sig til politikkerne med et forslag om at styrke de kunstneriske og håndværksmæssige aspekter i folkeskolen. Forslaget blev blandt andet diskuteret ved Socialdemokratiets konference om "Folkeskolen og Kunsten" i Folketinget den 5 april.

Brevet følger her:

Til
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini
Kulturminister Marianne Jelved
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Folketingets Kulturudvalg
Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg

Et forslag om at styrke de undervisningsdimensioner der fremmer elevernes fantasi, kreativitet, samarbejdsevner og innovation: De håndværksmæssige og kunstneriske aspekter i skolen

Vi må skabe en skole i balance

Folkeskolen har gennem de seneste 15-20 år gennemløbet en udvikling med stadigt stigende fokus på den enkeltes udbytte af de fag der giver boglige færdigheder og kompetencer, især fagene dansk (læsning/skrivning), matematik og engelsk har nydt bevågenhed. Endvidere ser det ud til at individuelle prøver og test og en længerevarende suspendering af muligheden for gruppeafgangsprøver har bidraget til en lavere prioritering af tværfagligt og projektorienteret arbejde.
Dette har blandt meget andet indebåret at de praktisk-musiske fag og de håndværksmæssige og kunstneriske dimensioner i undervisningen har mistet terræn, både i status, i praksis, i uddannelsen af undervisere og i anvendelsen af kunstnere i undervisningen.
Alt dette har traditionelt i den danske skole været en af hjørnestenene i undervisningens bidrag til elevernes personlige udvikling og dannelse, og altså et væsentlig bidrag til at hver enkelt elev kunne opbygge noget af leve for.
Samtidig er netop tværfagligheden, projektarbejdet, beskæftigelsen med håndværk og kunst grundelementer i de værdier vi ved betyder noget, når vi ser på hvad fremtidens borgere skal leve af: Innovation, kreativitet, evnen til kombination osv.

Den rene aktivitet rækker ikke
I en tid hvor der bliver lagt op til en ny folkeskolelov, og hvor en forøgelse af undervisningen, en udvidelse af skoledagen og et revurdering af undervisningsbegrebet med blandt andet en introduktion af aktivitetstimer, må vi pege på at bevidstheden om de praktisk-musiske fags karakter og de håndværksmæssige og kunstneriske dimensioners betydning må og skal tænkes ind, så folkeskolens elever kommer til at opleve at blive personligt bevægede og ikke blot individuelt aktiverede.

Skolerne må udforme en kunstpolitik
Der har i de seneste 15 år været stillet stadigt mere præcise krav til folkeskolerne og daginstitutionerne om at formulere det der kaldes politikker: en politik for mobbebekæmpelse, en politik for fravær, en politik for sundhed, en politik for tobak og alkohol, en politik for god opførsel og orde... Vi vil gerne plædere for at skolerne pålægges/opfordres til at udforme en politik for kunst og håndværk i skolen.

Begrænsninger og nye muligheder
En sådan politik må være tro mod det der er håndværkets karakteristikum: et indgående kendskab til stoffets/materialets karakter og grænser, hvilket en prioriteret undervisning i det praktisk-musiske område kan tilgodese, samt mod det der er kunstens karakter: en lyst til og et behov for at udforske og udfordre stoffets/materialets grænser og bæreevne, hvilket elevernes møde med kunst og kunstnere kan animere til.
En kombination af disse to egenskaber i omgang med skolens stof og materiale vil netop give hver enkelt elev en respekt for det forhåndenværende og en lyst til at se nye muligheder.

En politik med konkrete mål for elevernes møde med kunst
En skoles politik for kunst og håndværk må dels bygge på disse nævnte karakteristika, og dels tage afsæt i de lokale forhold som byder sig til omkring fysiske rammer, samarbejdspartnere (museer, specifikke tilbud som drama-, billed- og musikskoler, værksteder). Endvidere må skolen have øje for regionale og landsdækkende tilbud og tilskudsordninger som fx den succesfulde huskunstnerordning.
Derved kan det blive muligt at opstille en række konkrete mål i relation til den formulerede politik, fx: at hver elev i løbet af skoleåret skal have mødt en levende kunstner, have været en gang i biografen, have været en gang på museum, oplevet en skolekoncert…, og at hver elev i løbet af sit 10 årige skoleforløb skal have været i teater to gange, have været til koncert to gange, have arbejdet sammen med en huskunstner tre gange.
Det bør være en selvfølge at undervisningen i de praktisk/musiske fag altid skal varetages af lærere med de pågældende fag på linje.

Og måske støttet af en vejleder
For at støtte den enkelte skole i at sikre kvalitet og alsidighed i dette arbejde anbefaler vi at der i hver region og i hver større kommune oprettes en stilling som vejleder for området. En sådan vejleder må kunne trække aktive kunstnere ind i skolens hverdag – enten som udøvende der optræder for eleverne, som arbejdende der i en periode kan have værksted på skolen eller som medvirkende i undervisningen jf. den nuværende huskunstnerordning. Endvidere må en sådan vejleder kunne samarbejde med skolens faglærere om at give elevernes forskellige møder med kunstnerne og kunsten et videre fagligt og personlighedsudviklende perspektiv.

København, d. 26. marts 2013

Henrik Petersen, Dansk Kunstnerråd
Lykke Østrup Andersen, Danmarks Billedkunstlærere
Lisbeth Frostholm, Musiklærerforeningen
Jens Raahauge, Dansklærerforeningen
Kent Bjørnholt, Danmarks Sløjdlærerforening
Anja Schmelling, Danmarks Håndarbejdslærerforening
Karsten Petersen, Danmarks Dramalærerforening

Med kultur i bagagen

Den kulturelle skolesekken har eksisteret i Norge siden 2001. Nu er der blevet forsket i virkningen. 180 nordmænd og især kvinder mødtes til nordisk konference i Bergen i marts.

"Den kulturelle skolesekken" er imponerende. Skolesekken indeholder møder/oplevelser med professionelle kunstnere og deres kunst. Der er 6 kategorier; scenekunst, musik, visuel kunst, kulturarv, film, litteratur og kunstarter i samspil. Skolesekken er ikke en del af den daglige undervisning. Kunstnerne kommer til skolen eller eleverne tager ud. Hver norsk elev i folkeskolen og gymnasiet har i løbet af hvert skoleår 3 eller 4 skoleseksoplevelser.

Formålet er ambitiøst: Skolesekken er en varig ordning, som skal nå alle børn, den skal være med til at realisere læseplanens mål, tilbuddene skal være professionelle og af høj kunstnerisk kvalitet, de skal være varierede og kulturelt mangfoldige, samt have lokal forankring.

Kunnskaps- og Kulturdepartmenterne styrer projektet, som har sekretariat i Norges Kulturråd og finansieres af tipsmidler, 162 mio. i år. Midlerne bliver delt mellem fylkerne (amter), og kommunerne, og en lille del (5 mio.) går til Rikskonsertene.

Kunstnerne byder ind med forestillinger og workshops, som bedømmes af de ansatte ”skoleseksforvaltere” i fylker og kommuner, som også fungerer som producenter og tilbyder aktiviteterne til de enkelte skoler. På hver skole er der en kulturkoordinator som sikrer kontakten mellem skolen og fylket/kommunen. Programmet sammensættes i samarbejde mellem de implicerede parter, og der sikres, at hver enkelt klasse får tilbud, som er forskelligartede og som kompletterer hinanden. For forvalterne gælder det selvfølgelig også om at få pengene til at slå til. En koncert for 200 er billigere end en keramikworkshop for 12.

For kunstnerne er skolesekken selvfølgelig en god indtjeningsmulighed. En kunstner med et populært projekt kan være fuldt beskæftiget i flere år. For cirka et år siden blev der indgået en aftale om takster mellem kunstnerorganisationerne og producenterne. Uanset kunstart er kunstnerne sikrede et minimumshonorar pr. dag,

Der var stor begejstring og entusiasme blandt konferencens deltagere, og ifølge forskningsprojektet er det også karakteristisk blandt alle berørte. Er vi for begejstrede blev der spurgt? Er godhedsdiskursen et problem? Overhører vi kritiske stemmer og undlader vi grundlæggende debatter? Der har indtil nu været bred politisk enighed om skolesekken, men kan man forvente at den varer evigt?

Det lød også til, at forskerne havde måttet søge for at finde kritikpunkter, f.eks. lærerens rolle ift. til den besøgende kunstner, dårligt forberedte skoleseksbesøg, kontroversielle forestillinger eller nogle gange for meget mainstream og rutine, passive børn og spørgsmålet om alle virkelig kan tage skolesekken til sig. Men i forhold til det store omfang af aktiviteterne, var det vist de flestes indtryk, at der er grund til fortsat begejstring og at man er i stand til at tage hånd om problemerne.

Forskningsprojektet er blevet udført af Høgskolen i Bergen og Uni Rokkansenteret. Det har pågået i 3 år og vil resultere i en bog, som ikke som lovet var færdig til konferencen. Det var det en del utilfredshed med, bl.a. fordi en række nordiske forskere og formidlere var blevet bedt om at forholde sig til de enkelte kapitler, og talte om noget som de - men ikke deltagerne - havde læst. Det fleste gjorde det nu på en måde, som var forståelig og som inddrog nye aspekter - etiske, æstetiske, sociale, psykologiske eller bare erfaringer fra andre nordiske lande med børns møder med kunsten.

Et bredt udsnit af skoleseksforvaltere, forskere, lærere, kunstnere, kunstnerorganisationer, genreorganisationer og myndigheder deltog i konferencen. I danske øjne var det desuden interessant at konstatere, at de norske kulturskoler (musik-, drama- og billedkunstskoler) vil tilbyde en gratis og frivillig kulturskoletime til alle børn i 1-4 klasse fra efteråret 2013, samt at de praktisk/musiske fag er nedprioriteret i den norske folkeskole, selvom de har skolesekken.

Elisabet Diedrichs

Udtryksfrihed

Læserbrev af Henrik Petersen bragt i Berlingeren den 27. marts

Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine Winkel Holm skal også være velkommen til at dele sine synspunkter med offentligheden.
Men når hun som bestyrelsesmedlem i DR direkte kontakter en ansat i DR - samtidig med at hun er næstformand i Trykkefrihedsselskabet - angående et interview, hvori formanden for Trykkefrihedsselskabet føler sig dårligt behandlet, er der sat mange principper i spil. Og det uanset om hun blot forhører sig eller direkte fremsætter en kritik.

Princippet om habilitet er helt åbenlyst i spil, men hvad der måske er farligere er, at det er princippet om armslængde også.
Nu er det i det hele taget, uanset hvor det foregår, et brud på god bestyrelsespraksis, at bestyrelsesmedlemmer intervenerer i dialogen mellem ansatte og ledelse.
Her drejer det sig imidlertid om en statsejet medievirksomhed, og så kan man sandelig blive bekymret, hvis politisk valgte bestyrelsesmedlemmer ikke kan holde den fornødne afstand til de ansatte journalister.
Det ville ikke se godt ud, hvis de politisk udpegede kontrollanter kunne bestemme, hvad der kan vises i et statsejet nyhedsmedie.

Det undrer så meget mere, at en næstformand for Trykkefrihedsselskabet skulle forsøge at sætte grænser for hvilke spørgsmål, der kan stilles i det offentlige rum.
Da det åbenbart er blevet almindeligt for politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer at kontakte DRs medarbejdere direkte, vil det klæde de politiske partier at udtrykke sin støtte til armslængdeprincippet og betone, at det også gælder DR.

Henrik Petersen
Formand
Dansk Kunstnerråd

 

Læs også

Nyhedsbrev nr. 88 - april 2016
29. april 2016
...
Læs mere
Nyhedsbrev nr. 87 - februar 2016
4. februar 2016
...
Læs mere
Attentatet mod Charlie Hebdo
8. januar 2015
Det franske ugentlige magasin Charlie Hebdo har siden 1970 kritiseret magten gennem satire - en krit...
Læs mere
Bevar DR Underholdningsorkesteret!
7. oktober 2014
Her til morgen modtog kulturminister Marianne Jelved en håndtaske med de første 40.000 underskrift...
Læs mere
TTIP og kulturen
3. september 2014
English version below! 70 deltagere fra 10 lande diskuterede kulturens og mediernes position i de...
Læs mere
Helle Thorning-Schmidt åbnede Rosengade
13. juni 2014
Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i festlig dialog med Anders Breinholt åbnede for...
Læs mere
Ny diskussion om den nye lov
27. maj 2014
Kunststøtten er igen til diskussion. Nogle politikere ønsker at en kunstners samlede økonomi skal...
Læs mere
Nordisk støtte til Islands Kunstnerråd
13. december 2013
Det islandske kunstnerråd BIL kæmper i øjeblikket for at undgå at Public service-stationen RUV k...
Læs mere
Yahya Hassans ytringsfrihed
22. november 2013
Dansk Kunstnerråd deler den harme, der fra mange sider er blevet udtrykt over dels overfaldet på o...
Læs mere
Folkeskolereformen
18. september 2013
Dansk Kunstnerråd har indsendt følgende svar til Undervisningsministeriets høring den 18. septemb...
Læs mere
Lige konkurrencevilkår, tak!
13. september 2013
Bo Lidegaards PS analyse-indlæg i avisen 8.9. om problemet med firmaer, der sælger e-bøger fra ud...
Læs mere
Dansk kultur fremmer turismen og væksten
22. juli 2013
Politiken 5.7. beretter om kulturens betydning for turismen. Artiklen nævner ikke ikke en ny rappor...
Læs mere
Hold kulturen udenfor frihandelsforhandlingerne!
12. juni 2013
På fredag den 14. juni skal EUs handelsministre fastlægge forhandlingsmandatet for de kommende for...
Læs mere
EUs mandat til TAFTA-forhandlingerne
30. april 2013
Dansk Kunstnerråd har den 30.4 henvendt sig til Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og ...
Læs mere
Udtryksfrihed
2. april 2013
Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine ...
Læs mere
Hver skole skal have en politik for kunst og håndværk!
27. marts 2013
Dansk Kunstnerråd og lærerorganisationerne for de praktisk/musiske fag har henvendt sig til Børne...
Læs mere
Apple 2
5. februar 2013
Endnu en gang demonstrerer Apple sin ureflekterede, snæversynede og provinsielle mangel på holdnin...
Læs mere
Offentliggørelse af ansøgere til Statens Kunstfond
23. januar 2013
Følgende henvendelse er sendt til Marianne Jelved, Alex Ahrendtsen, Simon Emil Ammitzbøll, Jørgen...
Læs mere

Dansk Kunstnerråd - Kronprinsessegade 34 B, 2 - DK-1306 København K
Tel: (+45) 35 38 44 01 - Fax: (+45) 35 38 44 17