Nyhedsbrev nr 81 - august 2014

    

Flere danske film i fremtiden

af Martin Strange-Hansen

Trods en imponerende høj biografandel og priser på verdens store festivaller er dansk film i krise. Formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl forklarer dilemmaet således: "Det, der går godt er resterne af en gammel tid. Det, der går skidt er mødet med den ny."

Filmbranchens problem er at forretningsmodellen er brudt sammen. DVD-markedet som før stod for en stor del af af filmenes indtægter, er forsvundet og VOD og Streaming genererer kun brøkdele af det manglende beløb. Ifølge Christina Rosendahl er resultatet en risikoforskrækket filmbranche: "Faren er, at hvis vi på grund af krisen definerer succes i antal solgte billetter, så opstår der en ond spiral, der peger mere og mere mod mainstream, mod det sikre. Lige præcis denne udfordring møder filmkonsulenterne på DFI også. Et filminstitut, der overfor det politiske system forventes at levere succeser, enten prestigefyldte festivalpriser eller skyhøje biograftal, bliver gradvist mindre og mindre modigt."

Danske Filminstruktører kommer derfor i deres kommende filmforligsudspil med flere forslag til at styrke både økonomi og risikovilligheden i dansk film fremover. Heriblandt:

1. Ny low-budget model
Så der bliver mulighed for at skabe flere film og flere forskellige film indenfor de eksisterende støtteordninger. Her er brug for samarbejder og nye aftaler på tværs i branchen for at sikre fremtiden og talentmassen.

Christina Rosendahl uddyber: "Under sidste filmforlig bad vi om flere penge. Det gør vi også i år. Men faktum er, at selvom vi får flere penge, så er dansk films forretningsmodel ikke i stand til at sikre dansk film i fremtiden. Der skal støttes på en ny måde. Med en ny low-budget model og en række andre nye idéer vi udkommer med, kan vi lade dansk film foretage det paradigmeskifte, som resten af verden er i fuld gang med."

2. Nye penge skal tilføres
Hullet i økonomien skal afhjælpes. Dels med en højere samlet bevilling (bevillingen har været fastfrosset de sidste 8 år, trods øgede omkostninger). Og dels ved at få telebranchen til at være med til at bidrage til finasieringen af filmproduktionen.

Dette sidste er et område, hvor bølgerne i diskussionen går højt, da det påvirker den traditionelle lancering, og meningerne herom er derfor meget farvet af hvilke brancheinteresser man repræsenterer. Danske Biografers formand Kim Pedersen ser således biografernes død i horisonten hvis der ændres ved den traditionelle vinduesstruktur, hvorimod teleindustrien gerne vil have adgang til filmene tidligere, hvis de skal investere.

Christina Rosendahl kommer derfor afslutningsvis med denne opfordring: "Vi skal ikke skyde skylden for krisen på en særlig person, selskab eller organisation. Vi er alle sammen nedsænket i strukturer, der har brug for at blive rustet til nye tider og derfor skal alle bakke op om en løsning. Vi har også brug for at I, politikere opmuntrer DFI til at tænke risikovilligt, så systemet fortsat kan skabe overraskelser."

Forhandlingerne om filmforliget forventes afsluttet i oktober.

Martin Strange-Hansen er næstformand i Danske Filminstruktører og foreningens repræsentant i Dansk Kunstnerråd.

Sidste udkald!

Enkelte ledige pladser på den nordiske TTIP and Culture Conference

Kunstnerorganisationer, public service media og ophavsretsselskaber er godt repræsenteret blandt de foreløbig cirke 50 tilmeldte til konferencen den 1. september. Foruden fra de nordiske lande er der deltagere fra Belgien, Tyskland, Østrig og Rumænien, hvilket måske skyldes at dette formentlig er den første konference om dette tema.

Den 6. runde i forhandlingerne mellem USA og EU om TTIP (the Transatlantic Trade and Investment Partnership) fandt sted i juli, og der er forventninger om et forhandlingsresultat i 2015, som derefter skal forelægges de politiske instanser, bl.a. EUs ministerråd og Europaparlamentet.

Der er mange holdninger til TTIP, som ifølge bl.a. den danske regering vil sikre vækst og arbejdspladser. På konferencen vil vi diskutere de mulige virkninger for kulturen og det audiovisuelle område, som indtil videre er blevet holdt uden for forhandlingerne. Men dels kan beslutningen i Ministerrådet ændres, og dels kan områderne blive indirekte berørt af aftalen. Derfor bør vi vide hvad der tales om.

Konferencen støttes af Nordisk Kulturfond og Kulturkontakt Nord og arrangeres af 5 nordiske kunstnerråd. Her er linket til invitationen med program. Der er også mere om konferencen på Kunstnerrådets hjemmeside.

Fængslet rapper indleder sultestrejke

Kampagne for den marokkanske rapper El Haqed

Den fængslede marrokanske rapper Mouad Belghaoute - kendt som El Haqed - indledte den 14. august en sultestrejke i protest mod vilkårene i fængslet.

Freemuse, som arbejder for musikeres ytringsfrihed, initierede i juli en kampagne for El Haqed efter en rettergang, hvor falske anklager fabrikerede beviser blev lagt til grund for en fængselsdom på 4 måneder for bl.a. vold mod politimand. Den virkelige grund er imidlertid El Haqeds tekster, som bl.a. handler om korruption og politivold, i følge Freemuse og de internationale organisationer, som støtter op om den fælles kampagne. Dansk Kunstnerråd afsendte i juli et brev til de marokkanske myndigheder, og det kan læses her!

Selvom FN's særskilte rapportør for kulturelle rettigheder også har henvendt sig til den marrokanske regering, er der ingen reaktioner, og El Haqed er fortsat i fængsel, og i sultestrejke siden i går (den 14. august).

Freemuse har repræsentanter i Marokko, som følger sagen løbende.

Læs mere på følgende links:
- Al Huffington Post, Algeriet
- Freemuse

Bladtegner før, nu og altid!

af Bob Katzenelson


Hvad skete der med karetmagere, tøndesnedkere og gørtlere? Stolte fag, der for længst har haft deres storhedstid, er blevet afløst af andre, fordi tidens teknologi og behov ændrede sig og gjorde dem overflødige. Kan man sige det samme om bladtegnere? At de har udlevet deres funktion og værdi, fordi blade og aviser går ned i oplag, og trykkemaskinerne skrottes? At vi skal udstille os selv på Frilandsmuseet sammen med andre marginaliserede håndværk?

Denne artikels forfatter har tegnet til de trykte medier siden midten af 1980'erne, og således været vidne til, og til dels offer for, nedskæringer på grund af læserflugt. Brugerne af trykte medier fandt alternative måder at tilegne sig nyheder på med tv, netaviser, gratisaviser, facebook og andre sociale medier. Ofte medier, man havde gratis adgang til, hvilket i nogen grad har gjort at nyhedsformidlingen, via disse kilder, skulle være så billig at producere som overhovedet muligt. En udvikling der truer med at gøre tegninger, fotografier og andet staffage overflødigt, da det er et fordyrende led. Men kan nyhedsformidlingen i dag undvære den slags staffage? Alle aviser har i dag en hjemmeside, hvor alle kan se og læse nyheder i kort form. Hvis du så vil dybere ned i historien, må du betale for at læse videre. Nogle aviser i udlandet har helt opgivet den trykte udgave, og udkommer udelukkende i en digital version, som til gengæld løbende kan opdateres og således give læseren den sidste nye udvikling i en historie. En fantastisk mulighed i en tid hvor alle, hele tiden og hvor som helst er på nettet.

Men samtidig med denne konstante strøm af nyheder vil det moderne menneske også have tid og ro til refleksion og anderledes bud på nyhedsformidling. Der kommer bladtegningen ind i det moderne mediebillede. Den gode bladtegning tager en konflikt, et dilemma eller en politisk udmelding, fordøjer fakta og løgn, for som en moderne hofnar, at spytte den ud så pointen rammer beskueren lige mellem øjnene. Den skarpe satire sender modtageren videre ud i livet, gerne klogere, mere munter eller foruroliget, men aldrig upåvirket.

Vores fag har eksisteret siden Gutenberg raffinerede trykkekunsten med mangfoldiggørelsen af tekst og billeder. Ja, nogen mener vi skal helt tilbage til stenalderens hulemalerier for at finde oprindelsen til bladtegningen. Herhjemme har aviser og blade brugt tegnere siden slutningen af det attende århundrede. Bladtegnere har således været med siden den industrielle revolutions start, overlevet og gennemlevet verdenskrige, varme såvel som kolde. Hånet og spottet skiftende regeringer af alle mulige kulører igennem årene. Kort sagt hudflettet magthavere og hellige såvel som skinhellige.

For knap ti år siden fandt vi bladtegnere, og resten af verden, ud af hvor voldsomt et våben en tegning kan være, godt hjulpet på vej af personer og grupper, der var interesseret i at skabe røre og had imellem mennesker med forskellige holdninger, hudfarver og religiøse præferencer. Det var en øjenåbner for os som fag. Det har betydet, at vi kiggede indad. Fandt ud af, hver især, hvor langt man kan gå når man laver satire. Hvad man bør tage hensyn til. Om man skal gå efter manden eller bolden. Men en ting er sikker, i dag har vi ikke kun Danmark og danske iagttagere, men hele verden som tilskuere. Det er en ny udfordring, men så sandelig også en kæmpe mulighed for at få nyt publikum i tale. Vi har i skyggen af det, der kom til at hedde Muhammedkrisen, valgt at være mere udfarende i forhold til at skabe kontakter til kolleger i andre lande og gøre opmærksom på hvad vi har til fælles som tegnere, snarere end hvad der adskiller os. En proces der er nødvendig og meget givende i en mere og mere globaliseret verden. Tegninger er et selvstændigt sprog alle mennesker kan forstå, men der kan være nuancer der gør, at der også kan opstå misforståelser og fejltolkninger.

I 1933 dannede en gruppe af tegnere en selvstændig forening for bladtegnere. Senere blev vi en naturlig del af Dansk Journalistforbund. Det er evident når vi afdækker og kommenterer døgnets begivenheder, sammen med vores gode kolleger, journalister, fotografer, layoutere og andre mediearbejdere, at vi også er under samme fagforening. Dette giver os et fagligt ståsted, men også en beskyttelse, juridisk og økonomisk, i forbindelse med sygdom eller ledighed. Vi er i øjeblikket ca. 50 medlemmer af Danske Bladtegnere. Et tal, der ligger nogenlunde fast, med afgang af ældre og tilgang af nye friske kræfter.

Men vi er også en del af paraplyorganisationen Dansk Kunstnerråd. Det er lige så naturligt for os at identificere os med kunstnere som med journalistiske kolleger, da vi netop er et mix af begge grupper. Vi er tegnende journalister eller redaktionelle kunstnere. Det vi laver ligger i krydsfeltet. Hvis det er for meget det ene og for lidt det andet, så falder det til jorden. Vi er bundet op på at fortælle en historie og give vores vinkel eller twist på den, så der opstår noget tredje. Gerne en overraskende og rammende oplevelse. Men hvis det ikke er udført med et kunstnerisk touch, bliver udtrykket for tungt eller simpelt.

Bladtegning er flere forskellige genrer. Det er reportagetegning fra en begivenhed. Fra retssale, teatre, spillesteder, gader og stræder. En tegning fra et event er en personlig beretning, der skal røre og sætte beskueren i en stemning, der forstærker det skrevne ord, eller står alene som et selvstændigt tidsbillede. En bladtegning er også en illustration til en artikel, en kronik, en klumme eller et læserbrev. Ind imellem kan det være nok at se tegningen for at fatte hvad historien handler om. Hvis tegneren har gjort sit arbejde godt.

Endelig er der de såkaldte satiriske tegninger, der er en selvstændig kommentar til døgnets begivenheder og politiske fortrædeligheder. Tiden skriger på satire og vil sikkert altid gøre det. Derfor er vi forhåbentlig ikke så antikverede og anakronistiske, at vi ikke overlever springet fra papiret til skærmen. Det er helt klart en udfordring at udvikle og raffinere vores bladtegninger. Måske skal vi til at gøre dem levende, animerede? Teknisk er denne manøvre blevet mulig, også uden at have en it-nørd ind over. Men det betyder, at vi ikke kan lade os forskrække eller have berøringsangst i forhold til at afprøve nye og anderledes udtryks- og platforme.

Derfor var det også oplagt for os at være med på Folkemødet på Bornholm i år. Vi var en del af Dansk Kunstnerråds satsning i Rosengade. Et forsøg på at være debatskabende og dagsordenssættende i forbindelse med kunst og kultur i forhold til politikerne og andre meningsdannere. Vi havde fået fat i en lille campingvogn, som vi fik rullet ind på pladsen i den gamle fattiggård i Rosengade i Allinge. Lige inden for muren, til venstre, kunne vi overskue hele pladsen med scenen, teltet, loungen og baren med det glade publikum. Med campingvognen som base, kunne vi fem bladtegnere begive os ud i Allinges gader og iagttage og nedfælde vores indtryk fra Folkemødet, med alle debatterne og underholdningen. Vi scannede og bearbejdede vores skitser på medbragt edb-udstyr. Lagde vores tegninger på nettet og printede dem ud til ophængning på den lange tavle ved indgangen til pladsen. Det var sjovt at se det stadigt voksende antal tegninger, der blev studeret og kommenteret af publikum.

Vi følte os som en selvfølgelig del af holdet i Rosengade. Og som debutanter på Folkemødet fik vi gjort os nogle værdifulde erfaringer, som vi vil bruge, når vi helt sikkert er at finde på næste års udgave af politikernes Roskilde Festival. Denne begivenhed er en anledning for os til at vise hvad vi kan som bladtegnere. Ikke mindst i samarbejdet med andre kunstnere, i kampen for at blive hørt og taget seriøst af de folkevalgte, som er anderledes lydhøre i den afslappede atmosfære der hersker på solskinsøen.

Bob Katzenelson er freelance bladtegner og næstformand i Danske Bladtegnere.

- Bobs site
- Danske Bladtegneres site
- Eksempler på bladtegnernes satire

Tegninger og fotos fra Folkemødet

På Kunstnerrådets hjemmeside finder du flere illustrationer fra Rosengade Kunst og Kultur Live, som vi var en del af ved Folkemødet på Bornholm i juni.


Illustration: Ib Kjeldmark

Charter om børns ret til leg og kunst

af Sally Altschuler

I disse dage er der fornuftigvis vældig meget opmærksomhed på Folkeskolereformen, der uden tvivl vil få stor betydning for ikke kun skolebørn og lærere, men i høj grad også på samfundets udvikling på lang sigt. Det handler ikke kun om længden af skoledage, lektiehjælp og lærernes arbejdstider. I den sidste ende handler det om indhold og holdninger, det handler om værdier. Reformen fokuserer på læring og bevægelse, og politikerne tøver ikke med at erklære, at formålet er at den danske folkeskole skal være verdens bedste. Men hvad vil det sige? Hvad gør et undervisningssystem til det bedste i hele den vide verden?

De senere års debat synes at vise, at de beslutningstagere og forskere i pædagogik, som har haft mest indflydelse på reformen, mener at en skoles kvalitet måles på dens evne til at bibringe eleverne de konkrete kompetencer, der kan måles i test - og helst PISA. Derfor glædede det undertegnede at høre vores kulturminister i en debat på Folkemødet på Bornholm sige ligeud, at PISA målinger ikke kan bruges til noget som helst. Man kunne have ønsket, at hun havde haft langt mere indflydelse på reformen. Hun er immervæk skolelærer.

Men det er ikke kun i reformen, at kunst og kultur i børns liv har det med at blive en biting. Man kan få næsten enhver politiker til at sige, at kunst og kultur er meget vigtigt for børn, og at det er vores allesammens pligt at sørge for, at børn har mulighed for at møde det og beskæftige sig med det, men når det kommer til handlinger og mod til at stå ved den holdning i konkret politik, så løber de fleste skrigende bort, mens de råber "PISA kommer, PISA kommer".

Det var denne tingenes tilstand, der fik en gruppe nordiske kunstnere til at mødes i Landskrona 12.-13. maj 2014 for at diskutere, hvordan vi oplever situationen og hvad kunstnere kan gøre ved det. Seminaret var arrangeret af Prospero Performing Arts Center, en nordisk platform for international performing arts for børn og unge, og støttet af Nordisk Kulturfond.

Seminaret resulterede i et Charter om børns ret til leg og kunst, som kan læses her!

Sally Altschuler er Dansk Forfatterforenings repræsentant i Dansk Kunstnerråd og medlem af forretningsudvalget.

 

Læs også

Nyhedsbrev nr. 88 - april 2016
29. april 2016
...
Læs mere
Nyhedsbrev nr. 87 - februar 2016
4. februar 2016
...
Læs mere
Attentatet mod Charlie Hebdo
8. januar 2015
Det franske ugentlige magasin Charlie Hebdo har siden 1970 kritiseret magten gennem satire - en krit...
Læs mere
Bevar DR Underholdningsorkesteret!
7. oktober 2014
Her til morgen modtog kulturminister Marianne Jelved en håndtaske med de første 40.000 underskrift...
Læs mere
TTIP og kulturen
3. september 2014
English version below! 70 deltagere fra 10 lande diskuterede kulturens og mediernes position i de...
Læs mere
Helle Thorning-Schmidt åbnede Rosengade
13. juni 2014
Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i festlig dialog med Anders Breinholt åbnede for...
Læs mere
Ny diskussion om den nye lov
27. maj 2014
Kunststøtten er igen til diskussion. Nogle politikere ønsker at en kunstners samlede økonomi skal...
Læs mere
Nordisk støtte til Islands Kunstnerråd
13. december 2013
Det islandske kunstnerråd BIL kæmper i øjeblikket for at undgå at Public service-stationen RUV k...
Læs mere
Yahya Hassans ytringsfrihed
22. november 2013
Dansk Kunstnerråd deler den harme, der fra mange sider er blevet udtrykt over dels overfaldet på o...
Læs mere
Folkeskolereformen
18. september 2013
Dansk Kunstnerråd har indsendt følgende svar til Undervisningsministeriets høring den 18. septemb...
Læs mere
Lige konkurrencevilkår, tak!
13. september 2013
Bo Lidegaards PS analyse-indlæg i avisen 8.9. om problemet med firmaer, der sælger e-bøger fra ud...
Læs mere
Dansk kultur fremmer turismen og væksten
22. juli 2013
Politiken 5.7. beretter om kulturens betydning for turismen. Artiklen nævner ikke ikke en ny rappor...
Læs mere
Hold kulturen udenfor frihandelsforhandlingerne!
12. juni 2013
På fredag den 14. juni skal EUs handelsministre fastlægge forhandlingsmandatet for de kommende for...
Læs mere
EUs mandat til TAFTA-forhandlingerne
30. april 2013
Dansk Kunstnerråd har den 30.4 henvendt sig til Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og ...
Læs mere
Udtryksfrihed
2. april 2013
Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine ...
Læs mere
Hver skole skal have en politik for kunst og håndværk!
27. marts 2013
Dansk Kunstnerråd og lærerorganisationerne for de praktisk/musiske fag har henvendt sig til Børne...
Læs mere
Apple 2
5. februar 2013
Endnu en gang demonstrerer Apple sin ureflekterede, snæversynede og provinsielle mangel på holdnin...
Læs mere
Offentliggørelse af ansøgere til Statens Kunstfond
23. januar 2013
Følgende henvendelse er sendt til Marianne Jelved, Alex Ahrendtsen, Simon Emil Ammitzbøll, Jørgen...
Læs mere

Dansk Kunstnerråd - Kronprinsessegade 34 B, 2 - DK-1306 København K
Tel: (+45) 35 38 44 01 - Fax: (+45) 35 38 44 17