Nyhedsbrev nr. 85 - september 2015

    

Billedkunstnernes ytringsfrihed er altid under pres

af Bjarne W. Sørensen

Muhammed-tegningerne forandrede debatten om ytringsfrihed herhjemme og ude i verden.
Og med tegningerne, konflikterne og senest attentaterne i Paris og København blev vi på tragisk vis mindet om, at der konstant er et pres mod kunstneres ret til at ytre sig frit. Kunstneres opgave er - nu som før - at fortsætte arbejdet med at skabe meningsfulde værker, kunstneriske strategier og projekter, der forholder sig til den komplicerede politiske virkelighed, vi er en del af.

Kunst som gidsel
Samtidig står det klart, at den hjemlige politiske debat om kunstnerisk ytringsfrihed i dag kommer til at handle om meget andet end kunstens og kunstneres vilkår. Nemlig om integrationsproblemer, politiske konflikter og radikalisering. Og her tager mange debattører efter min mening kunsten som gidsel i en stærkt polariseret debat, der handler om at fremme bestemte politiske dagsordener.
I den nyeste udgave af fagbladet Billedkunstneren, der har tema om netop kunstnerisk ytringsfrihed i anledning af tiåret for Muhammed-tegningerne, peger flere af mine kolleger på, at presset mod kunstneres ytringsfrihed i dag ikke alene kommer fra radikale islamistiske kræfter.

Pres fra mange sider
Presset antager også andre former: Flere danske kunstnere har oplevet trusler om økonomiske repressalier, censur af kunstværker, forsøg på lukning af udstillinger og aflysning af sponsorater, fordi deres kunst på forskellig vis ikke har huet politiske eller økonomiske aktører.
Voldelige angreb på ytringsfriheden, som dem vi senest oplevede i Paris og København i vinters, er forfærdende og kalder på al vores fordømmelse. Det er bare vigtigt at huske, at presset på ytringsfriheden ikke kun kommer fra - heldigvis få - farlige ekstremister. Presset kommer også fra politiske og økonomiske interesser, der ofte udgør mindre åbenlyse, men dog reelle forhindringer for, at kunstneren frit kan skabe.

Udfordrer magten
Når kritikere anklager danske kunstnere for selvcensur, politisk korrekthed og berøringsangst vil jeg i al stilfærdighed minde om, at kunstnere til alle tider har skullet navigere i forhold til ytringsfrihedens grænser - det være sig i relation til kongemagt, kirke, mæcener, eller hvem der nu til skiftende tider har haft magten i samfundet. Kunstnere har altid udviklet nye kunstneriske strategier til at bevæge sig gennem censurforsøg, og det gør de stadig. Rigtig mange af vores samtidskunstnere er optagede af kritisk at undersøge magtforhold og bringer hidtil glemte eller underbelyste sider af vores fælles historie og nutid frem i deres kunst.

Brug for friby-ordninger
Hvis vi skal sætte perspektiv på debatten, kan vi tænke på alle de kunstnere uden for Danmark, der hver dag året rundt forfølges, fængsles og forsvinder sporløst, fordi de kritiserer magthaverne. Vil de nogensinde få opmærksomhed fra danske politikere?
Hvad med at etablere danske friby-ordninger for forfulgte billedkunstnere fra hele verden i stil med dem, som allerede findes i København og Aarhus for forfattere? Det ville være en værdig markering af tiåret for Jyllands-Postens karikaturer.

Bjarne Werner Sørensen er formand for Billedkunstnernes Forbund og medlem af Dansk Kunstnerråds bestyrelse.
Ovenstående debatindlæg er bragt i Altingets debatforum om kunstnerisk ytringsfrihed den 15. september.

Skyggeboksning

af Egon Clausen

Debatten om ytringsfrihed løber som en skygge ved siden af mange debatter om helt andre emner. Ofte er den både aggressiv og diffus, for ingen ved tilsyneladende, hvad der menes med ytringsfrihed og hvor dens grænser går, og helt galt bliver det, når man kommer til den kunstneriske ytringsfrihed, for ingen tør sige, hvad der er kunst og hvori kunstnerisk kvalitet består.

Går ud over muslimer
Det medfører, at regulære landsbytosser og hæmningsforladte dilettanter kan definere sig som kunstnere og påberåbe sig den kunstneriske ytringsfrihed som en ret til at håne og spotte diverse mindretal, mens redaktører og journalister bliver beskyldt for at krænke ytringsfriheden, blot fordi de gør deres pligt og siger nej tak til indlæg, de ikke vil offentliggøre.
Debatten kan være både hård og dum. Sommetider får man det indtryk, at kravet om ytringsfrihed bruges som et argument for retten til at pisse på alle og enhver, man ikke bryder sig om. Det går især ud over muslimer.
Det muslimske spøgelse er nemlig altid med i baggrunden i disse år. Stærke kræfter ønsker åbenbart at gøre dette gespenst så stort som muligt. For et par år siden havde ugebrevet A4 således et vist held med at påstå, at danske forfattere underkastede sig en massiv selvcensur af frygt for muslimer.

Store medier hopper med på bølgen
Påstanden havde ikke noget på sig, men blev ikke desto mindre genfortalt i alle de store medier. I nyhederne på DR så man således flere gange en skælvende kvindehånd der skrev på et stykke papir, mens en alvorstung stemme fortalte, at den pågældende havde opgivet at skrive en roman af frygt for muslimsk terror, og som om det ikke var nok, havde denne frygt også medført, at forfatterinden ikke turde opgive sit navn, så seerne måtte nøjes med den skælvende hånd og en tåget fornemmelse af, at der nok var noget om snakken.
Sådan fungerer det: Vage antydninger, gentagelser, lette fordrejelser og påtaget alvor men intet konkret. Ingen navne. Ingen beviser. Alt var uklart, bortset fra hensigten som gik ud på, at der igen skulle hetzes mod muslimer, og nu gentager det sig.
Forleden kom endnu et spørgeskema fra A4 med uklart formulerede spørgsmål om selvcensur, religiøse følelser og angst for muslimer. Mange forfattere nægter gudskelov at svare. Det skyldtes ikke, at ytringsfriheden er dem ligegyldig, men fordi spørgsmålet ikke rammer i plet.

Gode tekster kræver selvcensur
Den seriøse forfatter ved nemlig, at gode tekster kræver stærk selvcensur. Han eller hun ved også, at kravet om at udtrykke sig kan melde sig som en nødvendighed, der er så stærk, at den tilsidesætter al pænhed og alle hensyn.
For mange er det en idealtilstand, men den kan være svær at leve med og kan udløse både angst og bekymring, men det skyldes ikke at man er bange for muslimer, men at man frygter, at evnerne ikke slår til, eller at man ikke er modig og hensynsløs nok til at fortælle den sandhed, der venter på at komme frem.
Denne angst og bekymring er en del af de vilkår som den skabende kunstner lever med. Men at reducere sådanne eksistentielle vilkår til frygt for islamisk terror, er at degradere dem til polemik i døgnets debat, og det er ganske enkelt for småt.

Egon Clausen er forfatter og medlem af Dansk Kunstnerråds arbejdsgruppe om kunstnerisk ytringsfrihed.
Indlægget blev bragt i Altingets debatforum den 22. september.

Flygtningehjælp

Kunstnere møder kunstnere

Dansk Kunstnerråd har i mange år været medlem af Dansk Flygtningehjælp sammen med en lang række andre civilsamfundsorganisationer, og på den måde bakker vi op om Flygtningehjælpens indsats både rundt om i verden og i Danmark.

De asylansøgere, som bliver anerkendt som flygtninge, skal som bekendt integreres i det danske samfund af kommunerne, som ofte bliver bistået af grupper af civile borgere. Mange af dem - cirka 6.000 - er tilknyttet Flygtningehjælpens Frivillignet. (Tallet er fra foråret.)

Vi ved ikke hvor mange af flygtningene i integrationsforløb, som er kunstnere, men formentlig er der nogle. Som Kunstnerråd vil vi gerne gøre hvad vi kan, for at de kommer i kontakt med danske kunstnere inden for deres eget felt. Konkret har vi fornylig informeret Frivillignettet om denne mulighed og vi vil sørge for at videreformidle eventuelle henvendelser til vores medlemsorganisationer efterhånden, som de kommer ind. Der er ingen garanti for at vi kan finde de rigtige matches, men vores organisationer har ofte et godt kendskab til sine medlemmer rundtom i Danmark. Vi tror, at sådanne kontakter ofte vil være til gavn for alle parter - at mange flygtninge også har noget at give til de netværker, som de måske bliver en del af.

Den kulturelle dimension

Public service er mere end nyheder og debat

Kunsten skaber fælles referencer til fremme for den demokratiske samtale. Matador har betydet mere for den nationale selvforståelse end TV-avisen. Med det udgangspunkt ønsker Kunstnerrådets arbejdsgruppe fortsat at intervenere i den igangværende debat om public service.

Den 10. september havde det officielle Public service-udvalg med Connie Hedegaard i spidsen inviteret til det første temamøde om definitionen af public service og samarbejdsmuligheder i Nationalmuseets festsal. I sin indledning gav Bertel Haarder udtryk for, at det nuværende medieforligs 4-årige periode var lang ift. den teknologiske udviklings hastighed, og at Public service-udvalget også burde sætte farten op.

Udvalget blev nedsat af den tidligere kulturminister og har en ramme på 2 år indtil januar 2017 til at undersøge public service-mediernes rolle i den nye medievirkelighed og opstille scenarier for hvordan public service kan og bør udvikles. Udvalget arrangerede en bredt anlagt skriflig høring i foråret for mediebranchen og andre interessenter, og modtog 38 høringssvar. Mange af deltagerne på temamødet havde også skrevet høringssvar og på den baggrund var de fleste indlæg ret forudsigelige. De private medier ift. DR er en af hovedmodsætningerne.

Mediefolkene fylder mest, men der var også indlæg fra kunstnerside ved temamødet, og fem af høringssvarene kommer fra kunstnerorganisationerne. Læs Kunstnerrådets og de fire andre høringssvar her!

Ny barselsordning for selvstændige

Men hvem er omfattet og hvem gavner den?

Lønmodtagere vil - afhængig af overenskomst og ansættelsesaftaler - ofte have ret til hel eller delvis løn under barsel. Selvstændige har ikke haft samme muligheder. Den nye ordning Barselsudligning for selvstændige trådte i kraft ved årsskiftet og har det gode formål at sikre at de selvstændiges indtægter under barsel svarer til en typisk lønmodtagers.

Ordningen er obligatorisk og finansieres ved, at der opkræves op til 328 kr. i årligt bidrag fra alle selvstændige. I forbindelse med den første indbetaling i slutningen af august var det imidlertid ikke kun selvstændige, som modtog opkrævninger. Også honorarmodtagere fik en opkrævning, hvilket er i overensstemmelse med lovteksten, hvor der står, at ordningen er for selvstændige og honorarmodtagere.

Problemet er, at personer med B-indkomst bliver bidragspligtige til ordningen, selvom mange af dem er lønmodtagere med skiftende, ofte kortvarige ansættelser og opdrag, og hvor honorarløn er helt i overensstemmelse med SKATs regler. De er medlemmer af en A-kasse og således dækket ind af lønmodtagerordningerne. Problemstillingen er blevet rejst af bl.a. de udøvende kunstneres organisationer over for Beskæftigelsesministeriet. Ministeren anerkender problemet i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, men der er endnu ingen afklaring.

For de hovedsaglig skabende kunstnere, som er selvstændige, er problemet med ordningen et andet. Der kræves et overskud i virksomheden på 215.000 kr. i det foregående år for at få del i kompensationen. Det er det de færreste kunstneriske enkeltmandsvirksomheder, som har, og mange vil derfor opleve, at de betaler til en ordning, som de ikke kan få del af.

At der også er kunstnere, som er lønmodtagere og selvstændige på samme tid hjælper ikke, for man må ikke kombinere en lønindtægt med en virksomhedsindtægt. Beregningerne skal baseres på det ene eller det andet. Det betyder, at de mange kunstnere, som stykker deres livsgrundlag sammen fra mange kilder, ofte står uden indtægt under barsel.

Kunstnerboligerne på Hirsholmene i 2016

Søg om ophold senest 15. oktober!


Hirsholmene ligger tre kvarters sejlads fra Frederikshavn. Øerne er et naturreservat med 40.000 ynglende måger i forsommeren. Der er et par fastboende, mens de øvrige huse, en lille snes stykker, bliver brugt som sommerhuse. Uden for sæson kan man opleve at være alene på øen, mens det kan knibe med arbejdsroen om sommeren, hvor der kommer mange feriegæster.

Medlemmer af Kunstnerrådets medlemsorganisationer kan ansøge om ophold. Læs annoncen her!

 

Læs også

Nyhedsbrev nr. 88 - april 2016
29. april 2016
...
Læs mere
Nyhedsbrev nr. 87 - februar 2016
4. februar 2016
...
Læs mere
Attentatet mod Charlie Hebdo
8. januar 2015
Det franske ugentlige magasin Charlie Hebdo har siden 1970 kritiseret magten gennem satire - en krit...
Læs mere
Bevar DR Underholdningsorkesteret!
7. oktober 2014
Her til morgen modtog kulturminister Marianne Jelved en håndtaske med de første 40.000 underskrift...
Læs mere
TTIP og kulturen
3. september 2014
English version below! 70 deltagere fra 10 lande diskuterede kulturens og mediernes position i de...
Læs mere
Helle Thorning-Schmidt åbnede Rosengade
13. juni 2014
Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i festlig dialog med Anders Breinholt åbnede for...
Læs mere
Ny diskussion om den nye lov
27. maj 2014
Kunststøtten er igen til diskussion. Nogle politikere ønsker at en kunstners samlede økonomi skal...
Læs mere
Nordisk støtte til Islands Kunstnerråd
13. december 2013
Det islandske kunstnerråd BIL kæmper i øjeblikket for at undgå at Public service-stationen RUV k...
Læs mere
Yahya Hassans ytringsfrihed
22. november 2013
Dansk Kunstnerråd deler den harme, der fra mange sider er blevet udtrykt over dels overfaldet på o...
Læs mere
Folkeskolereformen
18. september 2013
Dansk Kunstnerråd har indsendt følgende svar til Undervisningsministeriets høring den 18. septemb...
Læs mere
Lige konkurrencevilkår, tak!
13. september 2013
Bo Lidegaards PS analyse-indlæg i avisen 8.9. om problemet med firmaer, der sælger e-bøger fra ud...
Læs mere
Dansk kultur fremmer turismen og væksten
22. juli 2013
Politiken 5.7. beretter om kulturens betydning for turismen. Artiklen nævner ikke ikke en ny rappor...
Læs mere
Hold kulturen udenfor frihandelsforhandlingerne!
12. juni 2013
På fredag den 14. juni skal EUs handelsministre fastlægge forhandlingsmandatet for de kommende for...
Læs mere
EUs mandat til TAFTA-forhandlingerne
30. april 2013
Dansk Kunstnerråd har den 30.4 henvendt sig til Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og ...
Læs mere
Udtryksfrihed
2. april 2013
Det er en del af DR-bestyrelsens job at diskutere kvaliteten af udsendelserne med ledelsen. Katrine ...
Læs mere
Hver skole skal have en politik for kunst og håndværk!
27. marts 2013
Dansk Kunstnerråd og lærerorganisationerne for de praktisk/musiske fag har henvendt sig til Børne...
Læs mere
Apple 2
5. februar 2013
Endnu en gang demonstrerer Apple sin ureflekterede, snæversynede og provinsielle mangel på holdnin...
Læs mere
Offentliggørelse af ansøgere til Statens Kunstfond
23. januar 2013
Følgende henvendelse er sendt til Marianne Jelved, Alex Ahrendtsen, Simon Emil Ammitzbøll, Jørgen...
Læs mere

Dansk Kunstnerråd - Kronprinsessegade 34 B, 2 - DK-1306 København K
Tel: (+45) 35 38 44 01 - Fax: (+45) 35 38 44 17